Hele 11 nye iPhone-modeller på vej
Apple har registreret flere nye iPhone-modeller i Eurasian Economic Commissions database. Hele 11 forskellige iPhones er blevet registeret med modelnumrene A2111, A2160, A2161, A2215, A2216, A2217, A2218, A2219, A2220, A2221 og A2223. Ingen af dem matcher eksisterende modelnumre.
Registreringen i EEC's database er et krav for alle enheder der indeholder krypteringssoftware og skal sælges på blandt andet det russiske marked. I februar afslørede databasen at to nye iPads var på vej og sidste år dukkede flere kommende MacBooks op i databasen. I begge tilfælde viste det sig at oplysningerne var rigtige, så vi kan nok godt regne med at de 11 nye registreringer også er gode nok.
Præcis hvilke modeller de 11 registringer dækker over at ikke til at sige, men det er rygter om at Apple vil lancere tre nye iPhones senere på året og der er også rygter om en en ny udgave af iPhone SE. Lægger man det hele sammen passer det nok meget godt med 11 forskellige modelnumre.