Google har lanceret Pixel 4a, som vel bedst kan beskrives som en direkte konkurrent tik Apples iPhone SE og andre smartphones i mellemklassen såsom OnePlus Nord etc.

Pixel 4a er veldesignet, og får Apples nye iPhone SE til at se decideret gammeldags ud. Pixel 4a har en 5,8" skærm til kant med kun et lill hul til kameraet i øverste venstre hjørne. På bagsiden er der fingeraftrykslæser og endnu et kamera. Telefonen har en octa-Core Qualcomm Snapdragon 730 processor, 6GB RAM, et 12,2-megapixel kamera med et enkelt objektiv og et batteri på 3.140mAh. Tallene siger måske ikke så meget, men der er ganske fine specifikationer til prisen. En pris der i øvrigt ligger på $349 i USA, hvilket er $50 mindre end Apples iPhone SE. I en direkte sammenligning vil Pixel 4a's kamera være bedre end iPhone SE, mens iPhone SE's processor til gengæld vil være bedre end Pixels.

Ser man bort fra styresystemet, er det på størrelsen at Pixel 4a og iPhone SE adskiller sig mest fra hinanden. Pixel 4a er markant større, og vil derfor næppe appellere til de iPhone-brugere, der savner en mindre telefon. Havde Pixel været mindre, er det ikke utænkeligt, at den ville have kunne trække en del casual iPhone-brugere til sig.

Telefonen kommer til salg den 20. august. Desværre sælger Google kun Pixel-telefonerne på udvalgte markeder. Danmark er ikke et af dem. Den vil helt sikkert kunne købes hos forhandlere, der selv importerer fra udlandet, men det kommer sikkert til at afsejle sig i prisen, hvorfor Pixel 4a næppe for alvor bliver billigere end iPhone SE i Danmark.

De ting, der kunne give en fordel i forhold til eksempelvis iPhone SE, nemlig prisen og størrelsen, falder derfor ud til den forkerte side. Er man derimod glad Android-bruger uden skelen til iPhonen, så vil Pixel 4a helt sikkert være et godt køb.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.