Har du et Apple Watch og foretrækker du at bruge Google Maps i stedet for Apples kort, så er der en god nyhed i dag. Google Maps har nemlig lanceret en ny app der understøtter Apple Watch.

Her stopper de gode nyheder dog allerede. Appen er nemlig en smule mangelfuld. Noget kort får man ikke. Der alene take om tekst og ikoner, der skal hjælpe en med at finde vej. Det er ikke muligt at indtaste vejvisning direkte på uret. Google Maps på Apple Watch får informationer til navigering fra iPhonen og er derfor afhængig af iOS-udgaven for at fungere. Der er adgang til genveje til hjem og arbejde direkte på uret, men iPhone skal stadig findes frem for at starte navigationen. Dog kan man direkte på uret vælge om navigationen skal gælde i bil, til fods etc.

Eller fungerer appen helt standard med vejvisning og estimeret ankomsttidspunkt. Der er også en særlig Google Maps-komplikation, du kan gøre brug af direkte på urskiven.

Google Maps har faktisk tidligere fungeret på Apple Watch. Tilbage i 2015 understøttede Google Maps Apples ur, en det forsvant et par år senere uden nogen nærmere forklaring. Nu er understøttelsen så tilbage.

Google Maps til Apple Watch er en del af Google Maps version 5.52 til iOS, så sørg for at have opdateret til denne, inden du forsøger at installere Google Maps på dit Apple Watch.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.