Fortnite overtræder reglerne og er blevet fjernet fra Apples App Store og Googles Play Store
Epic, udvikleren af det populære spil Fortnite, har lanceret en ny betalingsmetode til in app-køb, der går uden om Apples egen betalingsløsning i visse lande. I spillet kan man vælge, om man vil betale via App Store eller via Epic. Vælger man det sidste, får man det endda 20% billigere.
Ifølge Apples retningslinjer for App Store, er det ikke tilladt at bruge andre betalingsmetoder end den Apple stiller til rådighed, når det handler om digitale in app-køb. Epic overtræder dermed App Stores regler.
Apple har da også fjernet Fortnite fra App Store og udtaler blandt andet, at de har fjernet Fortnite fordi Epic bryder reglerne og at Epic gør det med overlæg, men at Apple ser frem til at få løst problemet, så Fortnite kan komme tilbage til App Store. Apple noterer også, at Epic i et årti har brugt App Store til at distribuere deres spil og opbygge deres forretning.
Epic har som modsvar sagsøgt Apple, og kræver at få deres nye betalingsløsning godkendt og accepteret af Apple.
På Android-platformen er der samme ballade. Google har fjernet Fortnite fra Google Play Store med samme begrundelse som Apple - og Epic har tilsvarende sagsøgt Google.
Tidspunktet er ikke tilfældigt
Det er ikke tilfældigt at Epic laver dette nummer lige nu. Apple, Google og flere andre af de store IT-selskaber er lige nu under beskydning i USA for at være for dominerende og for at holde konkurrencen nede. Derfor håber Epic givetvis på, at få noget medvind, når sagerne skal afgøres.
Derudover er der også tråde til handelskrigen mellem USA og Kina. Donald Trump har fra midten af september gjort det ulovligt for amerikanere at drive forretning med to kinesiske selskaber. Bland andet Tencent, der står bag TikTok, men som også ejer en betydelig del af netop Epic Games,