Flere kilder peger på at Apple vil lancere et fjernsyn
Vi har skrevet om det før, og nu "bekræfter" flere uafhængige kilder det: Apple er på vej med et fjernssyn.
For det første Stewart Alsop, der sidder i bestyrelsen for Sonos. Han fortæller, at "han har hørt fra flere kilder i Silicon Valley at Apples fjernsynsprojekt er på vej." Piper Jaffray-analytikeren Gene Munster citerer elektronikproducenter såvel som interne Apple-kilder for, at Apple planlægger at lancere en fjernsyn i løbet af 2012/2013. Noget tyder altså på, at rygterne er ved at tage fart, og hvad er det man siger - der går sjældent røg af et bål, uden at det brænder.
Apple har ved flere lejligheder afvist påstandende om, at de arbejder på et TV. Ideen ligger jo ellers lige til højrebenet. I forvejen sælger Apple skærme og set top-boksen Apple TV. Hvorfor ikke kombinere disse to i et produkt? Hvis de så samtidig lige gør det muligt at man kan installere iOS-spil på TV’et, så har vi vist en sikker vinder.
At rygter har kørt i årevis uden at der er sket nogen konkret, samt at Apple klart afviser det, skal man ikke nødvendigvis lægge så meget i. Rygterne om en Apple-tablet stod også på i flere år, og Apple afvise kategorisk, at de havde planer om noget sådannet. Som vi alle ved, kom der jo faktisk en Apple-tablet, iPaden. Det er derfor bestemt ikke usandsynligt, at Apple rent faktisk arbejder på at lancere et Apple-TV med indbygget skærm.
Kilde: Macrumors