Få fingre i en skærmbeskytter fra PanzerGlass

Har du haft en aktiv sommer, har du måske også oplevet at skærmen på din iPhone er gået i stykker. Ting som strandsand, koncerter, EM-fejring eller ølbowling kan være hård kost for selv den bedste iPhone.
Apple gør selvfølgelig selv alt hvad de kan for at minimere risikone for en ødelagt skærm. En af forbedringerne i iPhone 12, i forhold til Apples andre iPhones, er således en skærm med det Apple kalder Ceramic Shield, der giver op til fire gange bedre beskyttelse, hvis du taber din telefon. Det vigtige her er, at vi får "bedre beskyttelse" - ikke absolut beskyttelse. Det vil derfor stadig være relevant for mange at beskytte skærmen yderligere med et ekstra lag skærmbeskyttelse. Særligt dem med en anden iPhone end den allernyeste. En skærmbeskytter kan stadig ikke garantere, at skærmen i din iPhone ikke går i stykker, men den gør afgjort sandsynligheden en hel del mindre.
Gå efter dem af glas
Grundlæggende findes der to typer af skærmbeskyttelse. Dem der er baseret på plastikfilm, og dem der er baseret på glas. Plastik-udgaverne er ofte de billigste, men kvaliteten er derefter. De holder ikke så længe og bliver nemmere ridsede sammenlignet med dem af glas. Vigtigst af alt forstyrrer de plastikbaserede skærmskånere også ofte iPhonens touch-egenskaber. Det eneste positive man kan sige om plast-skånerne er, at de er ultratynde.
Jeg vil altid klart anbefale at gå efter en skærmbeskyttelse lavet af en form for glas.
Danske PanzerGlass er min favorit
Der findes et hav af forskellige producenter af skærmbeskyttere til iPhonen. Jeg har selv testet en del forskellige gennem tiden. Umiddelbart synes jeg ikke, at der er den helt store forskel på selve glasset fra de forskellige producenter. Den store forskel ligger for mit vedkommende i, hvor nemt det er at sætte på sin iPhone. Det er ikke noget mere irriterende, end en skærmbeskytter der sidder skævt, eller endnu værre har fanget et støvkorn. Det skal være nemt at sætte på med et ordentligt resultat.
Derfor sværger jeg selv til PanzerGlass. Faktisk kan deres beskytter tages af og sættes på igen og igen mange gange uden nogen problemer. Der efterlades ingen mærker på telefonen og selve beskytteren kan bruges på en anden iPhone.
PanzerGlass øger gensalgsværdien
Den nok største fordel ved at bruge en skærmbeskytter er dog efter min mening, at man øger gensalgsværdien af sin iPhone. Med et PanzerGlass på sin iPhone, vil den ikke få småridser og mærker. Når den en dags skal sælges, fordi man opgraderer til en nyere model, tager man bare glasset af, og så er skærmen fuldstændig som ny. Forskellen på salgsprisen for en iPhone med en fejlfri skærm og en med småridser kan sagtens være højere end hvad man i sin tid gav for beskyttelsen. Ergo har man ligefrem tjent penge på at beskytte sin iPhone.
PanzerGlass er et internationalt brand inden for skærmbeskyttelse, men er faktisk et dansk firma hjemmehørende i Hinnerup i det østlige Jylland. Det er absolut en ekstra bonus for mig, at vide at jeg støtter dansk innovation og danske arbejdspladser ved at vælge PanzerGlass. Blandt andet tilbyder de også iPhone-covers med glasbeskyttelse på bagsiden og med forskellige farver i kanterne. Benytter du sådan et cover sammen med en skærmbeskytter er hele telefonen beskyttet.
Du kan vinde en skærmbeskytter fra PanzerGlass
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel, har jeg været i kontakt med PanzerGlass, der har tilbudt mig nogle skærmbeskyttere til test. Jeg takkede nej, da jeg kender kvaliteten i forvejen. For at gøre det kort er glasset krystalklart, men kan stadig holde til at få tæsk med en hammer. Det er alt, hvad jeg har brug for at vide. Nyt for mig er, at PanzerGlass tilbyder flere forskellige typer glas. Nogle er antibakterielle og beskytter derfor mod bakterier og svampesporer. Andre frasorterer blåt lys eller har indbygget CamSlider. Der er sket meget, siden jeg for alvor satte mig ind i tingene. Men da jeg som sagt allerede i forvejen selv sværger til PanzerGlass, aftale jeg med firmaet, at de beskyttere jeg selv kunne have fået til test, i stedet bliver givet videre til et par af ONX's læsere.
Hvis du vil være blandt de heldige der deltager om i lodtrækningen om at få gratis skærmbeskyttelse til din iPhone, så skal du bare lægge en kommentar nedenfor. Tilføjer du også en lille historie om en episode du har haft, hvor en skærmbeskyttelse kunne have reddet din iPhone (eller muligvis gjorde det), så får du et ekstra lod i lodtrækningen. Husk at udfylde mail-adresse-feltet i formularen, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du er blandt de heldige. Alle kommentarer givet inden søndag 3/10 klokken 12:00 deltager i lodtrækningen.
Opdatering: Konkurrencen er slut. Vinderne bliver kontaktet direkte en af dagene.