I øjeblikket er Apple involveret i en retssag med Epic Games omkring retten til at opkræve betaling uden om Apples App Store. I den forbindelse dukker der en del interessante og interne Apple-ting frem. Senest har The Verge spottet en mail fra Apples tidligere topchef Steve Jobs. E-mailen indeholder en form for dagsorden til en møde for flere af Apples daværende ledere omhandlende Apples strategi for de efterfølgende år.

Emailen er skrevet nogle måneder efter lanceringen af iPhone 4, der som bekendt fik en del strik for at den havde en dårlig antenne. Et af punkterne på dagsorden er da også, at Apple skal lave en ny Plus-udgave af iPhone 4 med en bedre antenne. Det der blev til iPhone 4S. Samtidig vil Apple lave et billigere alternativ til den regulære iPhone - det vi i dag kender som iPhone SE.

Endnu mere interessant er det, at Steve Jobs også nævner planer om en 'iPhone nano'. Der står ikke så meget konkret under dette punkt i dagsordene kun to ting:

  • cost goal
  • show model (and/or renderings) - Jony

Altså skal Apples daværende chefdesignet, Jonathan Ive, fremvise en model af enheden eller alternativt nogle computerrenderinger. Der har altså været så fremskredne planer, at der har eksisteret modeller eller færdige tegninger af denne iPhone nano. Det andet punkt handler om, at Apple skal finde ud af hvad den skal koste.

I 2009 og 2010 var der faktisk en del ubekræftede rygter om en iPhone nano, men mere skete der ikke. Måske kunne Apple alligevel ikke se fidusen i sådan en lille enhed, eller også kunne prismålet ikke nås.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.