Der findes to kategorier af folk, der udtaler sig om Apple Watch. Dem der har prøvet det, og dem der ikke har. Den sidste grupper er naturligt nok den største, men er i sagens natur også den mest uinteressante at høre på, grundet at udtalelserne alene bygger på antagelser - der ofte er forkerte.

Derfor er det heldigt, at der er en del kompentente tech-journalister, der allerede har prøvet uret. Her er et lille udpluk fra nogle af de medier der er kendt for deres saglighed. Der hører med til historien at de ure Apple fremviste ikke fungerede, men alene gennemløb et demoforløb. Det er derfor mere udseendet, samlekvaliteten og det at have uret på, der er blevet vurderet. Der er altså ikke tale om regulære anmeldelser.

Der er generelt eighed om, at Apple hæver sig over alle konkurrenterne. Blandt andet fremhæves den høje materialekvalitet og de mange muligheder for at sammensætte et ur efter egen smag.

Oversigt over de første indtryk

"Umiskendeligt et Apple-produkt med de nyskabelser vi forventer fra firmaet. Dette er ikke plastik-ur. Apples valg af materiale til urkassen samt størrelsen af uret, bidrager til en solid premium følelse.", slashgear.com

"Apple Watch føles significant mere premium end konkurrenternes ure. Uret føles letter, mere solidt og mindre gummiagtigt. Det så ud of føltes mere som et rigtigt ur end alle andre smarture jeg har bruget, Moto X undtaget. Til gengæld har Apple Watch ikke den samme tykkelse at kæmpe med.", gizmodo.com

"Som man ville forvente er byggekvaliteten upåklagelig, med en krone der kører som smurt og et tilfredsstillende 'klik', når man trykker på den eller på knappen ved siden af. Uanset om man vælger guld, stål eller aluminium, er det tydeligt, at hver Watch er designet og udformet med omhu - og fremstillet efter Apples sædvanlige høje standarder.", engadget.com

"Apple Watch er et smukt designet stykke teknologi med enormt potentiale. Faktisk vil jeg sige, at det er den mest spændende gadget siden iPad - uanset om det er fra Apple eller nogen anden virksomhed.", time.com

"De fleste smarture ser klodsede eller uinspirerende ud - bare et par trin over de kitschede regnemaskine ure der var populære i 1980'erne. Men Apples ur gør et godt stykke arbejde forklædt som en lækker, traditionel tidsmåler.", fortune.com

"Apple har gjort et stort stykke arbejde for at kunne tilbyde ægte innovation i forhold til, hvordan brugerne ønsker at benytte wearables - noget konkurrenterne til dato ikke synes at have gjort sig mange tanker omkring.", techcrunch.com

Som sagt har journalisterne kun haft adgang til et demoforløb og ikke den færdige software, så den endelige dom, må vente til senere. Ifølge Apple kommer uret til salg i starten af næste år.

Læs også hvad modebranchen mener om Apple Watch.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.