Corning klar med Gorilla Glass 6
Corning, der producerer glas til eksempelvis smartphones, er klar med Gorilla Glass 6. Det er som navnet angiver den sjette generation af deres holdbare glas og det kommer nok ikke bag på ret mange at det samtidig er selskabets hidtil mest holdbare glas. Ifølge Corning er det designet til att kunne holde til at bliv tabt flere gange - helt op til 15 gange viser deres tests. Dette er vigtigt da Cornings statistik viser at en gennemsnitlig bruger taber sin iPhone syv gange om året.
Gorilla Glass 6 er lavet af et helt nyt materiale og er omkring dobbelt så holdbart som Gorilla Glass 5 som Corning har haft på markedet siden 2016. 6. udgave er især beregnet til enheder der er af glas på begge sider som iPhone X og iPhone 8. Apple har gennem årene gjort flittigt brug af Gorilla Glass og det er meget sandsynligt at 6. udgave også finder vej til iPhonen. Måske allerede i dette års iPhones.