Billede: Sådan kommer skærmhakket i iPhone 14 til at se ud
Der er blevet lækket et billede på den kinesiske tjeneste Weibo, der viser udseendet af skærmhakket i den kommende iPhone 14 og iPhone 14 Pro. Det har ikke været muligt at bekræfte om billedet er ægte eller ej.
Billedet bekræfter de rygter, der har været på det seneste om, at der bliver forskel på skærmhakket i de to regulære iPhone 14-modeller og de to pro-modeller. De to regulære iPhone 14-modeller får den samme type skærmhak langs overkanten af skærmen, som vi kender det fra de seneste års iPhones. De to Pro-modeller skifter til at benytte to udskæringer længere nede. Den ene udskæring vil være rund, mens den anden bliver pilleformet.
Billedet afslører også, at rammen omkring skærmen bliver en anelse tyndere på de to Pro-modeller. Det kunne også se ud til, at forholdet mellem højde og bredde i Pro-modellerne bliver en smule anderledes end i de regulære modeller. De ser ud til, at skærmene er relativt højere eller relativt smallere.
Som sagt er det ikke til at vide, om billedet er ægte, men det passer fint med de rygter vi har hørt de seneste par måneder.