Apples planer for virtuel reality og augmented reality er en tretrinsraket, hvor produktet gradvist gøres mindre samt bliver mere avanceret. Det mener den anerkendte analytiker Ming-Chi Kuo.

Først kommer der et headset. Det sker næste år. I 2025 kommer de første smartbriller og i 2030-2040 kommer der kontaktlinser.

Kuos tidshorisont for linserne mere end indikerer, at der er tale om de helt store linjer, planer eller ønsker og ikke nødvendigvis reelle produkter, der er under udvikling på nuværende tidspunkt. Det er en teknologisk vej, lidt lige som at computerprocessorer generelt bliver mindre, uden at man nødvendigvis kan sige hvor meget og hvornår.

Kuo mener at Apple er dybt engageret i augmented reality-teknologi, og han har et positivt syn på Apples fremtidigere plads i markedet for sådanne produkter.

2022: Headset

Det første af de tre produkter, der skulle være planlagt til lancering i 2. kvartal næste år, er selvfølgelig allerede under udvikling. De er et headset af hjelmtypen, og vi har allerede høre en del rygter omkring det. Headsettet bliver til at tage med uden for hjemmet, da det har indbygget processor og lagerplads, men ikke 100% mobil som en iPhone.

Kuo siger, at der findes adskillige prototyper som alle vejer omkring 200-300 gram. Apples plan er at få vægten ned på 100-200 gram, hvilket dog kræver at der findes en løsning på de tekniske udfordringer, der i øjeblikket ligger til hinder for dette. Headsettet bliver et ret komplekst produkt, og prisen bliver derefter. Kuo mener, at det kommer til at ligge i samme leje som Apples iPhone topmodel. Altså omkring $1.000. Dette er væsentligt billigere, end hvad vi tidligere har hørt.

2025: Smartbriller

Næste skridt, hvilket kræver at teknikken bliver gjort væsentligt mindre, er nogle regulære smartbriller. Kuo forventer, at de tidligst kommer i 2025. Han mener ikke, at der overhovedet findes en prototype på dem endnu. Planerne skulle dog være et produkt, der er mere mobilt end headsettet. Det vil kunne integrere med andre af Apples produkter såsom Apple Car, der også ligger nogle år ude i fremtiden.

2030-2040: Kontaktlinser

Kuo har haft den helt store krystalkugle fremme, og han forudser at Apple på et tidspunkt efter 2030 vil lancere kontaktlinser. Det bliver et skifte fra synlig til usynlig computerkraft. Det forventes dog ikke, at linserne får uafhængig computerkraft eller lagerplads som brillerne, men skal forbindes til en iPhone etc. Det vil sige, at linserne bare kommer til at fungere som en trådløs skærm - men altså i mikrostørrelse.

Der er ingen tvivl om at der her er tale om et vildt gæt fra Kuos side, men dog ikke mere vildt end at andre virksomheder allerede er fuld gang med udviklingen af sådanne linser. Eksempelvis Mojo Vision, der nok er dem, der er længst fremme.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.