Som jeg tidligere har været inde på, er der fundet kode i en betaudgave af det kommende iOS 14.5, der indikerer, at Apple arbejder på en ny Apple TV med indbygget kamera til FaceTime. Nu har Bloomberg en nyhed om netop dette.

De har snakket med folk hos Apple, der kender til projektet, og de bekræfter at Apple arbejder på en ny Apple TV med såvel kamera som højttaler. En slags kombination af Apple TV og HomePod kunne man også kalde det. Det nævnes ikke direkte, men man må næsten antage, at den får form som en soundbar.

Tidligt stadie i udvikllingen

Bloomberg noterer, at enheden stadig er i sin tidlige udvikling, og at Apple kan vælge helt at droppe den igen. Det harmonerer dog ikke helt med, at der som sagt er fundet kode i betaen af iOS 14.5, der netop nu er i test. Hvis en ny Apple TV med kamera er på et tidligt udviklingsstadie, ville der næppe være nogle grund til at have koden med i iOS 14.5. Det kan selvfølgelig skyldes, at der i første omgang kommer en Apple TV kun med kamera, og at udgaven med højttaler også, så først kommer næste år.

Uanset hvad forventes det, at Apple vil lancere en eller anden ny Apple TV i år, da den nuværende har nogle år på bagen efterhånden. Blandt andet er der rygter om, at der kommer en ny controller.

Scroll ned for at se kommentarer