Retten i Glostrup har afgjort at David Lysgaard er berettiget til at hæve købet af en defekt iPhone 4, fordi Apple ikke vil reparere den eller ombytte den til en ny, men kun vil udlevere en af de såkaldt refurbished modeller, der indeholder enkelte brugte dele.

De tre dommere gav - ligesom Forbrugerklagenævnet - David Lysgaard medhold i at der er i strid med købeloven at ombytte et defekt produkt med et produkt der ikke er nyt. Enten skal produktet repareres eller også skal man have et helt nyt og tilsvarende produkt. Hvis ikke det kan lade sig gøre, at man berettiget til at hæve købet.

Sagen har kørt i nogle år efterhånden. Da David Lysgaard opdagede at han havde fået ombyttet en defekt iPhone 4 med en der ikke var fabriksny og Apple nægtede at gøre noget ved det, klagede David Lysgaard til Forbrugerklagenævnet. De gav ham medhold, men Apple mente ikke at afgørelsen var rigtig og indbragte sagen for byretten.

De tekniske eksperter i sagen kommet frem til at en refurbished iPhonen har "samme udseende, anvendelighed, levetid og salgsværdi som nyproducerede moduler, samt at en genproduceret telefon har et udseende, en levetid og anvendelighed, som svarer til en fabriksny telefon, men at den har en lavere salgsværdi." Det er det sidste retten har lagt væk på. Gensalgsværdien af en refurbished iPhonen er mindre end hvis iPhonen havde været ny uagtet at kvaliteten og holdbarheden er identisk. Derfor lever ombytningen til en refurbished iPhone ikke op til de krav, der fulgte af den oprindelige aftale, hvorfor købet kan ophæves.

Du kan læse mere om sagen her: www.domstol.dk

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.