Apple spørger kunderne: Hvad gør i med den gamle oplader?
Den sidste måned tid har der været en del rygter, spekulationer og lækkede oplysninger om at Apple fra og med næste iPhone-lancering vil holde op med at vedlægge opladere i kassen sammen med nye iPhones. Enten skal man derfor købe en oplader ved siden af, eller også skal man bruge en af dem man sikkert allerede har.
Det har været debateret en del om, hvorvidt det kommer til at ske, da det i nogle øjne virker som et underligt træk, at kræve at man selv skal købe en oplader. Nu bærer Apple dog selv ved til bålet i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Apple beder jævnligt nye kunder om at besvare nogle spørgsmål af forskellig karakter. Det er helt normalt. Det interessante er, at der er begyndt at dukke spørgsmål op relateret til opladeren.
Apple spørger eksempelvis, hvad man man har gjort med den gamle oplader, når man har købt en ny iPhone. Man kan så vælge mellem svar som at man stadig bruger den, har smidt den ude, givet den væk etc.
Svarmulighederne er i sig selv ikke det interessante. Det interessante er, at Apple nu interesserer sig for de gamle opladeres skæbne. Det gør Apple selvfølgelig af en årsag. Formodentligt fordi Apple vil finde ud af, i hvor høj grad folk har funktionsdygtige opladere liggende. Har folk det i stor stil, øger det nok Apples incitament til at droppe den medfølgende oplader. Har folk ikke, for eksempel fordi opladeren er gut i stykker, giver det omvendt ingen mening af droppe nye opladere.
Det forventes, at Apple lancerer de nye iPhone 12-modeller i september. Ud over opladeren taler rygterne om at der heller ikke kommer til at medfølge hovedtelefoner.