
Den kommende iPhone 12 kommer uden hverken hovedtelefoner eller oplader, det mener blandt andet analytikere fra den britiske bank Barclays, der har snakket med flere af Apples underleverandører. Forudsigelsen ligger nogenlunde på linje med analytikeren Ming-Chi Kuo, der i sidste måned sagde det samme hvad når hovedtelefonerne. Flere *leakere* deler samme opfattelse på Twitter. Det betyder, at det eneste der vil være i kassen, når man køber en ny iPhone 12 vil være selve iPhonen og ladekablet.
Det med at der ikke vil blive inkluderet hovedtelefoner, har der været rygter og spekulationer om i et godt stykke tid. Apple vil i stedet have at folk køber et sæt AirPods, hvis de har behov for hovedtelefoner. Oplysningen om at der heller ikke vil medfølg en oplader er derimod ny - og måske en kende underlig. Selvfølgelig har de fleste allerede et hav af opladere liggende fra tidligere iPhones, man har haft, men som helt ny kunde, vil man altså få en iPhone, der ikke kan brugs uden køb af ekstra udstyr.
Men det er nok bare noget, man skal vænne sig til. At opladere fremover skal købes ved siden af. Det vil så til gengæld spare en del elektronikskrot, hvilket formodenligt er Apples rationale for at udelade en oplader. Det vil også give brugerne den fordel, at man man selv kan vælge, hvilken oplader man ønsker. I dag følger Apples standard 5W-oplader med flere af de nye iPhones. Vil man have en hurtiglader på eksempelvis 18W, skal man købe den ved siden af. Så giver det nok mere mening, at folk fra starten selv vælger om de vil købe en oplader på 5W, 18W eller bruge en de allerede har.
Barclays mener i øvrigt at produktionen af iPhone 12 er 4-6 uger efter tidsplanen i normale år, men at der ikke vil influere på at iPhone 12 bliver præsenteret i september.
Scroll ned for at se kommentarer
Så kunne det være fint fra Apples side, at sænke prisen på iPhonen tilsvarende eller hvad?
Opladeren forstår jeg ikke lige.. De vil vel ikke stå til ansvar for, at folk bruger alle mulige underlige opladere til deres enheder?
Høretelefonerne er helt fint i min optik. Jeg bruger ikke de medfølgende, da jeg har andre præferencer. I dag føler jeg at trådløse headset er blevet så gode, at det ikke giver meget mening med en ledning mellem telefonen og ørerne :)