Apple sætter udvikling af elbil på standby - satser på selve platformen i stedet
![](https://onx.dk/wp-content/uploads/2020/07/elbil-blurry-logo.webp)
Apple har sat arbejdet med selv at udvikle en selvkørende elbil på standby. Det skriver Bloomberg. I stedet vil de fokusere på udviklingen af selve det underligende system af software og sensorer til en selvkørende bil. Fokus er altså skiftet fra at være på udviklingen af selve bilen og til at være på platformen.
Skiftet kommer efter at den gamle Apple-veteran Bob Mansfield har overtaget ledelsen af projektet. Mansfield har givet Apples ansatte en deadline indtil slutningen af 2017 til at vise at projektet er holdbrt.
I forbindelse med at fokus er blevet ændret, har Apple fyret eller omplaceret flere hundrede ingeniører. Et tilsvarende antal nye er dog blevet ansat, det samlede antal ansatte på projektet stadig ligger på omkring 1.000. De nye folk er eksperter inden for sensorteknologi og simulatorer snarere en bilproduktion.
Apple stiler stadig efter at have en platform til selvkørende biler klar i 2020. Nu bare uden selv at stå for udviklingen af selve bilen. Rapporten i Bloomberg nævner dog, at Apple kan sætte projektet i gang igen på et senere tidpunkt, hvis de finder det relevant.