Apple er klar med iPhone 11 - efterfølgeren til den populære iPhone Xr fra sidste år.

Designet er stort set identisk med sidste års model, men er blevet forbedret med bedre materialer. Blandt andet det stærkeste glas i en smart­phone nogensinde samt med bedre beskyttelse mod vand og støv. Der er også nye farver. Der er i alt seks forskellige farver at vælge mellem: Hvid, sort, grøn, gul, violet og rød. Den fås med 64GB, 128GB eller 256GB lagerplads.

Nyt dobbelt­kamera-system

Den klart største nyhed i iPhone 11 er et nyt dobbelt­kamera-system. Med det helt nye dobbelt­kamera-system kan du tage billeder i vidvinkel og ultravidvinkel. En rede­signet brugerflade anvender det nye ultravidvinkel­kamera til at vise dig, hvad der sker uden for billedrammen, så du kan indfange det, hvis du vil. En anden forbedring er Nat-tilstand. Nat-tilstand er en ny funktion, der tænder auto­matisk og giver bedre billeder ved svag be­lysning. Der er ikke brug for blitz, farve­rne er mere naturlige, og billederne er lysere. Det er bare nogle få af de nye tiltag der er gjort for at forbedre kameraet. Hvad angår video kan man nu optage og redigere videoer lige så let, som du gør med billeder - direkte på iPhonen.

Ultra Wideband

iPhone 11 har en ny teknologi kaldet Ultra Wideband. Den nye Apple-designede U1-chip bruger Ultra Wideband-tekno­logi, der giver en rumlig bevidsthed, som iPhone 11 kan bruge til præcist at lokalisere andre U1-udstyrede Apple-enheder. Ligesom hvis du havde GPS hjemme i stuen. Så hvis du vil dele en fil med nogen via AirDrop, skal du bare pege din iPhone mod vedkommendes iPhone, så står personen øverst på listen.

Derudover har iPhone 11 verdens hurtigste processor samt en times ekstra batteritid sammenlignet med iPhone Xr.

Du kan læse meget mere om den nye iPhone 11 hos Apple.

Ud over iPhone 11 har Apple også præsenteret to nye iPhone 11 Pro.

Pris og tilgængelighed

iPhone 11 kan forudbestil fra 13/9 klokken 14.00 og koster fra 6.299 kroner med 64GB til 7.699 kroner med 256GB.

Scroll ned for at se kommentarer

I samarbejde med PriceRunner

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.