Apple Pay-logo opdaget i flere lande
Hen over weekenden er der muligvis dukket dukket information på at Apple Pay snart bliver lanceret i mange flere lande op. Hvis man kigger i Apples Kort på iPhonen, vil man se at der for mange butikker og restauranter i flere lande, nu er tilføjet et lille "Apple Pay"-logo, der indikerer, at de modtager Apple Pay som betaling.
Brugerne på MacRumors forum har fundet det i ihvertfald Australien, Canada, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Polen og Singapore. Ingen af stederne har Apple officielt lanceret Apple Pay.
Om det er en afsløring af Apples planer, eller bare en fejl, er dog ikke til at sige. Apple Kort for formodentlig deres erhvervsinformationer fra tredjepart, så det ikke nødvendigvis Apple selv, der har fået informationerne med.
Derudover vil de fleste kreditkortterminaler rent teknisk fungere med Apple Pay allerede idag selvom Apple ikke selv har lanceret Apple Pay i det pågældende land. En amerikaner med Apple Pay, vil således også kunne betale med Apple Pay i danske butikker med trådløse terminaler.
Jeg har tjekket om jeg kune finde nogle danske butikker med Apple Pay-logo i kort, men har ikke haft held med det. Måske Apple allerede har været hurtige og fjerne de forkerte oplysninger. Finder du en, så læg en kommentar,
Apple Pay er i øjeblikket kun lanceret i USA og England.