
Betalingsvirksomheden Clearhaus, der leverer betalingsløsninger til onlinebutikker, tilbyder nu kunderne mulighed for at modtage Apple Pay på nettet. Clearhaus, der konkurrerer med NETS, har en markedsandel i Norden på omkring 20% og benyttes om 5.000 nordiske netbutikker. Med et slag kan Apple Pay derfor bruges som betalingsmiddel i 5.000 nordiske netbutikker.
Apple Pay er mere sikker end traditionel kortbetaling, da der ikke udveksles eller gemmes fortrolige oplysninger, som eksempelvis kortnummer, kunde og butik imellem. I stedet dannes der en såkaldt token på iPhonen som bruges til at identificere og godkende betalingen med. Løsningen er også nemmere at bruge. Det giver både kunder og butikker et godt incitament til at benytte Apple Pay.
I Danmark er der indtil videre kun Nordea og Jyske Bank der tilbyder kunderne at betale med Apple Pay. Ud over netbutikker, kan der betales med Apple Pay i alle de fysiske butikker der modtager trådløse kortbetalinger.
Scroll ned for at se kommentarer
Interessant. Apple pay har heller ikke været særligt synligt på nettet. Kender kun til Elgiganten der tilbyder det. Er der andre?
Ved vi hvornår ovenstående bliver effektueret?
@Jacob brygger
Det burde være muligt allerede fra i dag.
På deres blog er der bl.a. beskrivelser af udvalgte kunder: https://www.clearhaus.com/dk/blog/
Det bliver først rigtig smart når flere banker begynder at tilbyde det :)
Man kan jo stadig ikke bruge Apple pay med mindre man har en bank der kan udstede et kort til det...
Jeg tror mange banker ser tiden an. Og så længe der ikke sker en kundeflytning pga. Apple Pay, så sker der med garanti ikke noget. Folk har et nærmest religiøst forhold til deres bank, så i modsætning til at skifte teleselskab så skiftet folk ikke bank. Sådan er det bare.
Jeg er meget glad for Apple Pay, det har indtil nu virket alle de steder hvor jeg har prøvet det. Det er ”sjovt” at kunne betale udelukkende på ”mit glatte ansigt” på min iPhone X og et dobbeltklik på siden af telefonen og telefonen viser tydeligt når jeg skal trykke for at godkende købet.
Det er nu ikke rigtigt at Apple Pay kan bruges i alle de butikker der tilbyder trådløs betaling. Flere butikker med trådløs betaling har slået VISA betalingen fra.
De steder jeg har set det gør jeg altid opmærksom på at jeg fremover handler et andet sted.
Jeg synes til gengæld det et fedt at betale med Apple Pay. Og man kan godt se, at det er meget nyt stadig...
Alle steder hvor jeg skal betale med det, spørger ekspedienten altid om jeg vil betale med Mobile Pay, for så skal de gøre et eller andet på kassen.
Men når jeg så bare siger at det er helt alm. VisaDankort og bipper Telefon eller ur, ligner de bare et kæmpe spørgsmålstegn, men ender typisk med at sige : Det var godt nok smart :)
Og ja det er mega smart. Jeg er oftest begyndt bare at have telefonen op lad lommen, frem for at fumle mit kort frem. Det virker mega genialt.
Ud over det kan man via sin Wallet se alle transaktioner der er gennemført igennem Apple pay.