I starten af 2017 gik tjenesten "boon" i luften. Med boon kunne man få et virtuelt kreditkort med Apple Pay tilknyttet, så man kunne bruge Apple Pay uanset hvilken bank man havde. Man overførte simpelthen bare penge fra sin almindelige bankkonto til kortet hos boon, hvor man så kunne bruge dem efter behov. Dengang var udbredelsen af Apple pay ret begrænset, så ideen var rigtig god og slog hurtigt igennem i flere lande. Også i Danmark kunne man indledningsvis bruge boon.

Nu slutter det hele dog brat. Boon meddeler nemlig at de lukker for tjenesten den 3. oktober. Det sker efter at booms ejere, Wirecard, er gået i betalingsstansning ovenpå en række økonomiske skandaler.

Da boon som sagt var et kort man indsatte penge på, betyder det, at det gælder om at få brugt pengene inden tjenesten lukker - eller at få dem ført tilbage til ens konto. Boon har henvendt sig til deres kunder og forklaret den eksakte procedure.

Scroll ned for at se kommentarer