Hvis du er lige så gammel som mig, kan du sikkert huske Commodore 64'eren fra din barndom. En ikonisk computer, der var kendetegnet ved, at al hardwaren var indbygget i tastaturet. I øvrigt et design flere andre hjemmecomputere fra samme tid også benyttede sig af. Nu er tiden måske endelig kommet til at Apple går samme vej.

Et nyt Apple-patent beskriver et Magic Keyboard med alle nødvendige komponenter til en højtydende computer indbygget. Tastaturet har en enkelt port til både data og strøm, og kan derudover parres trådløst med en mus eller et pegefelt. Altså en slags bærbar computer uden skærm. Det gør den meget nemme og lettere at have med sig i de tilfælde, hvor man alligevel benytter en ekstern skærm.

Også til stationært hjemmebrug vil sådan en Mac være genial. Har taler 64'erens succes for sig selv. Den fylder intet, man kan selv vælge hvilken skærm man vil bruge, og den er nemt at tilslutte. Det giver meget mere mening end nogle af de andre ting som MacBooks med foldbare skærme og andre fantasifulde ideer, der er dukket op på det seneste.

Som med alle andre Apple-patenter skal vi ikke regne med at se det materialiseret i et fysisk produkt indenfor den nærmeste fremtid. Apple får tildelt tusindevis af patenter hvert år, og kun de færreste ender med at blive brugt til noget konkret,

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.