Apple overvejer i øjeblikket ideen om at lancere et Apple Watch med en mere robust urkasse og rem målrettet brug under mere hårdføre situationer. Det skriver Bloomberg, der har talt med personer, der kender til Apples drøftelser.

Uret vil tidligst komme sidst på året eller i starten af næste år, og vil blive markedsført som en særlig edition ala Apple Watch SE eller Apple Watch Nike+. Internt hos Apple kaldes det for Apple Watch Explorer Edition. Funktionelt vil der ikke være forskel på det og de andre ure. Det vil kunne det samme som et standard Apple Watch, men være betydeligt mere holdbart. Bloomberg foreslår en mere gummiagtig overflade, der bedre kan modstå slag og stød. Nogle sammenligner Apples ide med det man ser i Casios G-Shock-serie.

Det er ikke første gang Apple har disse drøftelser. De skulle have haft lignende ideer allerede ved lanceringen af det første Apple Watch i 2015, men lagde dem i mølposen for i stedet at satse på et mere fashionabel brugsscenarie.

Selvom rygterne er sparsomme, forventes det, at Apple lancerer Apple Watch Series 7 til september. Om det indeholder en særlig holdbar Explorer-udgave, må tiden så vise.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.