Apple overvejer AirPods med alle nye iPhones fra 2020

Apple overvejer at erstatte deres medfølgende standard-hovedtelefoner med AirPods, når de nye iPhones kommer til salg i 2020. Det skriver DigiTimes, der citerer unavngivne kilder industrien.
Årsagen vil, i fald rygtet taler sandt, givetvis være at tilskynde flere folk til at opgradere deres iPhone. Her kan medfølgende og dermed "gratis" AirPods være den faktor, der overbeviser folk.
I den anden retning trækker, at AirPods er ret dyre og samtidig en af Apples bestselllers. Prisforskellen på standardhovedtelefonerne og AirPods er i Danmark 1.030 kroner. Det er selvfølgelig udsalgsprisen. Forskellen i Apples produktionspris er markant lavere, måske omkring 500 kroner, men stadigvæk stor nok til, at Apple ikke bare kan erstatte den ene med den anden. Samtidig vil det også kanabilisere det eksisterende salg af AirPods, hvis de følger med, når man køber en ny iPhone. Måske vil det endda afholde folk fra at købe de endnu dyrere AirPods Pro, hvis man allerede har fået standardmodellen. Det er den slags overvejelser, som Apple gør sig.
Lyder godt, hvis det holder
Produktionsprisen på Airpods, bør ikke overstige 15 USD, svarende til ca. 100 DKK.
Ovenstående produktions pris, er uden udviklingsomkostningerne af hardware og firmware.
Så med det salg som Apple har og derved påvirkende af bundlinien, tror jeg ikke rigtigt på at det bliver det valg som Apple tager.
Jeg vil mere tro, at man laver variant hvor AirPods eller AirPods Pro kan købes som en samlet pakke til en højere pris.
Det håber jeg, for mine AirPods, virker ikke rigtig mere, da den ene (venstre) efter ca. 30 minutter, stopper med at fungere, selvom der er batteri på - og så skal den sidde i etuiet i lang tid.
Derfor har jeg købt de nye AirPods Pro - men jeg syntes ikke, i modsætning til anmeldelserne, at de spiller bedre... Tværtimod - jeg synes de originale AirPods spiller langt højere og med bedre bas - jeg er lidt ærgerlig over mine AirPods Pro - jeg er ikke vildt begejstret
Så det kunne være nice at få dem tilbage, ved køb af næste års iPhone, som efter rygterne også skulle blive mega fed, ikke mindst designet, som jeg allermest håber på - jeg elsker designet på min iPad Pro 11" - og håber den kommer til at læne sig op ad det, vil gerne tilbage til iPhone 4/5 designet, det lidt mere firkantede.
En produktionspris på $15 er helt skudt forbi. Så stor er avancen altså heller ikke i den branche. Det koster snarere omkring $60-70 at producere AirPods.
Kilde: https://fortune.com/2019/08/06/apple-airpods-business/