Apple opdaterer AirPods Pro med mulighed for USB‑C-opladning
Apple er klar med 2. generation af AirPods Pro med MagSafe-opladning (USB-C). De nye AirPods Pro byder på dobbelt så meget Aktiv støjreduktion som forgængeren, avanceret Transparent lyd, en mere altomsluttende oplevelse med Rumlig lyd og et udvidet udvalg af ørepropper i forskellige størrelser, så der opnås en endnu bedre pasform. Nyt er også mulighed for USB-C-opladning, ekstra støvafvisning og tabsfri lyd med Apple Vision Pro.
Mere praktisk og holdbart
De nye AirPods Pro er opdateret med et USB-C-stik, så det er nemt at bruge samme kabel til at oplade Mac, iPad, AirPods og iPhone 15-sortimentet. Man kan endda oplade AirPods direkte med iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, som også leveres med et USB-C-stik.
En forbedret IP54-klassificering for ørepropperne og etuiet giver også yderligere støvafvisning, så brugerne kan tage dem med på selv de mest krævende eventyr.
Tabsfri lyd med Apple Vision Pro
2. generation AirPods Pro muliggør tabsfri lyd med ultrakort latenstid, så der opnås den perfekte og helt trådløse løsning med Apple Vision Pro. H2-chippen i de nyeste AirPods Pro giver, mulighed for kraftfuld 20-bit, 48 kHz tabsfri lyd med en kæmpe reduktion i latenstiden.
Bedre for miljøet
De nye AirPods Pro er designet med tanke på miljøet, herunder brug af 100 procent genanvendte sjældne jordarter i alle magneter og 100 procent genanvendt guld i belægningen på flere printkort. Etuiet bruger også 100 procent genanvendt tin i hovedbundkortets lodning og 100 procent genanvendt aluminium i hængslet. AirPods Pro (2. generation) er fri for potentielt skadelige stoffer som f.eks. kviksølv, bromerede flammehæmmere, PVC og beryllium. Emballagen har fået et nyt design, der overflødiggør den udvendige plastindpakning, og mindst 90 procent af emballagen er lavet af fiberbaserede materialer, hvilket bringer Apple tættere på målet om helt at undgå plast i al emballage inden 2025.
Priser og tilgængelighed
- AirPods Pro (2. generation) med MagSafe-opladningsetui (USB-C) kan fås for 2.199 kroner fra fredag den 22. september.