Apple har efter sigende indgået en aftale med LG om udvikling af en foldbar skærm til iPhonen. Det skriver DigiTimes, der citerer unavngivne industrikilder. Tidligere har vi hørt, at Samsung har leveret en del foldbare skærme til Apple. Noget tyder altså på, at Apple at Apple har behov for en foldbar skærm, og nu er ved at finde ud af, hvem der kan levere varen.

Både Samsung og LG har leveret skærme til Apples regulære iPhone, så det er ikke underligt, at de begge to er eller har været i spil til også at levere en foldbar skærm. Hvad der præcist skal lægges i Apples aftaler med LG er uvist. Måske er det en reaktion på, at Samsungs skærme ikke kan bruges eller også handler det om at have to producenter i spil for at sikre sig større konkurrere på prisen etc.

Rygter har svirret i 5 år

Øverst ses et designmockup af en foldbar iPhone. Det er helt sikkert ikke sådan, den kommer til at se ud i virkeligheden, men det skulle være af den samme type. Det vil sige det man på engelsk kalder en clamshell eller flip phone.

Rygterne om en foldbar iPhone har svirret til de sidste fire til fem år med varieret styrke. På det seneste er de dog taget kraftigt til i styrke, og der er ingen tvivl om, at Apple arbejder seriøst på sagen. De mange rygter er et sikkert tegn på, at der sker noget hos Apple.

Dermed ikke sagt, at en foldbar iPhone nogensinde kommer på markedet. Det kan sagtens vise sig, at Apple dropper ideen igen til trods for at de er nået langt i udviklingen. Måske endda netop derfor. Der kan vise sig praktiske problemer, der ikke kan løses, eller Apple kan vurdere at der ikke er et stort nok marked. Ifølge de seneste rygter, er en eventuelt lancering indtil videre planlagt til 2023.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.