Apple har i dag præsenteret en fuldstændigt redesignet MacBook Air med den nye kraftige M2-chip, der er en væsentlig forbedring af M1-chippen. MacBook Air, der har fået et helt nyt og ufatteligt tyndt design samt en endnu bedre ydeevne, har også en større 13,6" Liquid Retina-skærm, et 1080p FaceTime HD-kamera, et lydsystem med fire højttalere, op til 18 timers batteritid1 og MagSafe-opladning. Den fås nu i fire farver: sølv, space grey, midnat og stjerneskær.

Den nye MacBook Air kan fås fra næste måned.

Ny M2-chip

M2 er begyndelsen på den anden generation af chips i Apples M-serie, og den udvider M1-chippens egenskaber. Denne nye chip, der har en brancheførende energieffektivitet, en arkitektur med samlet hukommelse og specialdesignede teknologier, giver en endnu bedre ydeevne. M2 har en næstegenerations 8-core CPU, som både indeholder forbedrede højtydende kerner og effektivitetskerner, samt Apples næstegenerations GPU, som nu har op til 10 kerner – to flere end M1. M2 leverer 100 GB/s samlet hukommelsesbåndbredde og understøtter op til 24 GB hurtig samlet hukommelse, så den nemt kan håndtere selv større og mere komplekse opgaver.

MacBook Air, der er udviklet fra bunden omkring M2, har fået et helt nyt design, som er utroligt tyndt fra alle vinkler. Den har en tykkelse på kun 11,3 mm og vejer blot 1,23 kg, og den har et robust unibody-aluminiumskabinet. Med M2-chippens energieffektivitet er alle funktionerne i MacBook Air bygget ind i et lydløst design uden blæsere.

MagSafe er tilbage

MagSafe er igen en del af MacBook Air, og brugere får dermed en særlig opladningsport, der er nem at tilslutte og samtidig beskytter MacBook Air, når den er tilsluttet strøm, idet den hurtigt falder ud, hvis der ved et uheld trækkes i opladningskablet. MacBook Air har også to Thunderbolt-porte, som kan bruges til tilslutning af meget forskelligt slags tilbehør, og et 3,5 mm jackstik til lyd med understøttelse af hovedtelefoner med høj impedans. Derudover har Magic Keyboard en række med funktionstaster i fuld højde med Touch ID og et rummeligt brancheførende Force Touch-pegefelt.

Ny 13,6" Liquid Retina-skærm

Den nye MacBook Air har en flot 13,6" Liquid Retina-skærm, som går næsten helt ud til siderne og rundt omkring kameraet for at gøre plads til menulinjen. Resultatet er en større skærm med meget smallere ramme, så brugere får mere skærmplads til at se deres indhold.

1080p FaceTime HD-kamera og lydsystem med fire højttalere

MacBook Air indeholder et nyt 1080p FaceTime HD-kamera med en større billedsensor og mere effektive pixels, der giver dobbelt så høj opløsning og ydeevne i svagt lys som den forrige generation.

MacBook Air har også et lydsystem med fire højttalere. For at kunne passe ind i så tyndt et design er højttalerne og mikrofonerne komplet integreret mellem tastaturet og skærmen – samtidig med at de giver en endnu bedre lydoplevelse. Tre mikrofoner opfanger ren lyd ved hjælp af avancerede stråledannende algoritmer, mens højttalerne producerer forbedret stereoseparation og stemmeklarhed. MacBook Air understøtter også medrivende rumlig lyd til musik og film med Dolby Atmos.

Hurtig opladning

MacBook Air tilbyder en række forskellige opladningsmuligheder, herunder en helt ny kompakt 35 W strømforsyning med to USB-C-porte, så brugere kan oplade to enheder på én gang. Derudover understøtter MacBook Air nu for første gang hurtigopladning, så den kan lades op til 50 procent op på blot 30 minutter med en 67 W USB-C-strømforsyning, der kan købes som ekstraudstyr.7

Tilgængelighed og pris

Den nye MacBook Air kan fås fra næste måned. Prisernestarter ved 11.499 kroner.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.