Apple lancerer ny MacBook Pro
Apple har lanceret en redesignet MacBook Pro, der ifølge Apple er designet til udviklere, fotografer, filmskabere, 3D-kunstnere, forskere, musikproducere og alle andre, der gerne vil have verdens bedste bærbare computer.
Den nye MacBook Pro har fået et splinternyt design med fokus på ydeevne og anvendelighed. Det helt nye kabinet i aluminium er optimeret, så der er bedre plads indvendig til en opgraderet ydeevne og flere funktioner. Det nye design gør, at MacBook Pro kan levere en vedvarende ydeevne, uden at den bliver varm og støjer. Og fordi Apples specialdesignede chip er så effektiv, behøver ventilatorerne slet ikke at køre under de fleste dagligdags opgaver.
Den nye MacBook Pro har fået fysiske funktionstaster, der erstatter Touch Bar, så man igen kan nyde den velkendte fornemmelse af mekaniske knapper.
MacBook Pro fås med skærm på 14 tommer og 16 tommer
Skærmen i den nye MacBook Pro er en såkaldt Liquid Retina XDR-skærm. Den er baseret på den samme mini-LED-teknologi, der anvendes i iPad Pro. Den har utrolig høj lysstyrke og et kontrastforhold på 1.000.000:1. Den har også fået ProMotion-teknologi med en opdateringsfrekvens på op til 120 Hz. ProMotion varierer automatisk opdateringsfrekvensen, så den passer til hastigheden af brugerens indhold på skærmen, for at hjælpe med at spare på batteriet, og gør opgaver mere flydende og endnu mere responsiv.
Øverst i skærmen er der en såkaldt skærmhak, der gemmer et nyt 1.080p FaceTime HD-kamera – det bedste nogensinde på en bærbar Mac – med dobbelt så høj opløsning og ydeevne i lavt lys.
Høj ydelse og bedre batteritid
Et af de steder, hvor der virkelig er sket noget, er på processor-siden. Den nye MacBook Pro kommer med de helt nye systemchips M1 Pro og M1 Max, der er de første af Apples egenudviklede chips, der er målrettet pro-brug. Den nye M1 Pro kan levere op til 70 procent hurtigere CPU-ydeevne end M1 og op til dobbelt så hurtig GPU-ydeevne. Desuden leverer M1 Pro op til 200 GB/s hukommelsesbåndbredde – næsten 3 gange mere end M1 – og understøtter op til 32 GB hurtig samlet hukommelse. M1 Max er endnu kraftigere og understøtter optil 64 GB RAM.
Batteritiden har også fået en gevaldigt skub opad. 14 tomer-modellen leverer op til 17 timers videoafspilning, hvilket er 7 timer mere end tidligere, mens 16 tommer-modellen leverer op til 21 timers videoafspilning, hvilket er 10 timer mere end tidligere.
Flere porte
Den nye MacBook Pro har de mest avancerede og alsidige forbindelser i en bærbar Mac-computer nogensinde. Begge modeller har tre Thunderbolt 4-porte, en SDXC-kortplads, en HDMI-port og et forbedret hovedtelefonstik, der understøtter hovedtelefoner med høj impedans.
MagSafe er desuden tilbage på MacBook Pro med MagSafe 3, der har et opdateret design og sender mere strøm ind i systemet end nogensinde før. MagSafe 3 gør det hurtigt og nemt at tilslutte et opladerkabel og beskytter samtidig MacBook Pro. Desuden får Mac for første gang hurtig opladning, så den kan oplades op til 50 procent på bare 30 minutter.
Priser og tilgængelighed
De nye MacBook Pro-modeller med M1 Pro og M1 Max kan bestilles med det samme, og bliver tilgængelig den 26. oktober.
Den nye 14 tommer MacBook Pro-model fås fra 17.499 kroner, og 16 tommer MacBook Pro-modellen fås fra 21.799 kroner.