Apple lancerer iPhone Upgrade Program
Apple har lanceret et nyt initiativ kaldet "iPhone Upgrade Program". Det går ud på, at man for et fast månedligt beløb, hvert år kan bytte sin iPhone til årets nye model. Man er kvalificeret til at opgradere iPhonen efter 12 månedlige betalinger. Herefter kan man forny programmet, og starte en ny 12 måneders periode. Med i købet får man AppleCare+, der normalt koster $129.
Man er bundet i 24 måneder, med mindre man bytter sin telefon og fornyer programmet efter 12 måneder. Så nulstilles bindingsperioden for den gamle aftale, og den ny løber igen 24 måneder. Hele tiden med mulighed for at bytte iPhonen til en nye efter 12 måneder.
Prisen i USA er $32,41 per måned for den mindste iPhone 6s (16GB). Tilbagebetalt over 24 måneder giver det $777,84. Præcis det samme, som hvis man købe iPhonen samt AppleCare+ kontant. Det smarte ligger i muligheden for allerede efter 12 måneder, at bytte iPhonen til en ny.
For at benytte sig at iPhone Upgrade Program skal man have et amerikanske kreditkort og handle i en af Apples fysiske butikker. Foreløbig er programmet kun gældende i USA.
Da vi endnu ikke kender de danske priser, og Apple Care+ ikke fås til iPhonen i Danmark, er der svært at sige, hvad en tilsvarende service ville koste i Danmark. Et kvalificeret gæt ville være omkring 275 kroner per måned.
Du kan læse mere hos Apple.