Sammen med præsentationen af iPad Pro i sidste uge, fremviste Apple et nyt stykke revolutionerende tilbehør kaldet Apple Pencil.

Apple Pencil er en slags meget avanceret stylus, der eksempelvis kan bruges til at tegne med. Apple Pencil har indbygget en række sensorer i spidsen, og er ikke bare en pen med en passiv gummidub, som styluser er flest. I stedet minder den, som navnet også siger, mere om en blyant.

En af de vigtgste egenskaber ved Apple Pencil er, at man kan tegne uden forsinkelse. Et absolut krav, hvis et tegneredskab skal føles naturligt at bruge. Går der bare 20 ms mellem man sætter pennen på skærmen, og der kommer en "streg", vil det føles anderledes end at tegne på papir, og samtidig vil det man tegner bliver kantet eller afskåret.

Det problem har Apple styr på. iPaden sampler normalt skærmen for tryk 120 gange i sekundet, når man bruger en finger eller en almindelig stylus. Med Apple Pencil sker det 240 gange i sekundet. Det giver dobbelt så mange datapunkter at arbejde med, og en meget hurtig responstid, hvilket praktisk taget eliminerer lag, selvom man bevæger pennen hurtigt hen over skærmen.

En anden smart ting ved Apple Pencil er, at man kan variere stregtykkelsen alt efter hvor hårdt man trykker. Jo hårdere man trykker, desto tykkere bliver den linje man tegner. Derudover kan pennen vinkles, som man kan med en almindelige blyant, så man eksempelvis kan lave skygger.

Opladningen sker ved at sætte Apple Pencil i iPadens Lightning-port. Fuldt opladet holder den i 12 timer. 15 sekunders opladning giver 30 minutters brugstid.

Apple Pencil kræver samspil med hardwaren i iPaden, og virker derfor kun med Apple Pro. Den kan måske bruges som en gammeldags styles på de ældre iPads, men de vil under alle omstændigheder ikke kunne drage fordel af de smarte funktioner.

Apple Pencil vil kunne købes når iPad Pro lanceres i november for $99.

Læs mere hos Apple

Scroll ned for at se kommentarer