Apples køb af firma bag kunstig intelligens efterlader kunder i stikken
Apple har købt firmaet Xnor.ai, der har specialiseret sig i algoritmer der kan afvikle kunstig intelligens direkte på folks enheder. Altså i modsætning til skyen, som det ellers tit sker. Fordelene ved at klare det lokalt på enheden er, at det giver meget bedre muligheder for at beskytte folks privatliv, når der ikke udveksles data med skyen over internettet. Den slags er Xnor altså eksperter i at få til at fungere.
Allerede i dag bruger Apple kunstig intelligens direkte på iPhonen. Det gælder eksempelvis nogle at de algoritmer der benyttes i Face ID samt i Kameraet og Foto-appen. På den vis vil Xnor.ai's ekspertise passe fint ind hos Apple. Enten ved at udvide eksisterende projekter eller introducere nye ideer.
Ifølge kilder har Apple betalt omkring $200 millioner for det Seattle-baserede selskab. Apple har bekræftet købet, men afviser at kommentere på hvad planerne er. Det skriver MacRumors.
Opkøbet har allerede fået konsekvenser for Xnor.ai tidigere samarbejdspartnere. Kameraproducenten Wyze, der ligesom Xnor hører hjemme i Seattle, har brugt Xnor.ai's teknologi til ansigtsgenkendelse i flere af deres kameraer. Nu begynder funktionen dog at blive rullet tilbage i en firmwareopdatering. Noget Wyze allerede advarede om i november. Wyze gør dog samtidig opmærksom på, at de arbejder på en ny løsning, så der igenkommer ansigtsgenkendelse til deres kameraer.