Apple har frigivet macOS Big Sur 11.1, der er den første større opdatering til macOS Big Sur siden lanceringen i november.

Opdateringen indeholder ingen regulære nyheder bortset fra funktionalitet relateret til understøttelse af de nye AirPods Max hovedtelefoner samt forbedringer af Apple TV-appen, så det bliver nemmere at finde indhold Apple TV+. Der er også nogle ændringer i App Store.

Til gengæld er der en række fejlrettelser og forbedringer i diverse apps og systemtjenester. Har er Apples egen liste over disse ændringerne:

iPhone- og iPad-apps på Mac-computere med M1

  • Nye vinduesindstillinger til iPhone- og iPad-apps gør det muligt at skifte mellem liggende og stående retning eller udvide et vindue, så det udfylder hele skærmen

Fotos

  • Apple ProRAW-fotos kan redigeres i programmet Fotos

Safari

  • Mulighed for brug af søgeprogrammet Ecosia i Safari

Denne opdatering løser også følgende problemer

  • QuickTime Player kunne slutte ved åbning af en film med et tidskodespor efter opgradering fra macOS Catalina
  • Status for Bluetooth-forbindelse blev ikke vist i Kontrolcenter
  • Stabilitetsproblemer ved automatisk oplåsning af en Mac med Apple Watch
  • Rulning med pegefeltet kunne være hurtigere end forventet på MacBook Pro-modeller
  • LG UltraFine 5K-skærme kunne fejlagtigt bruge 4K-opløsning på Mac-computere med M1

Sådan opdaterer du din Mac til nyeste version af macOS Big Sur

macOS Big Sur‌ 11.1‌ installeres via appen Systemindstillinger. Her skal du finde og trykke på ikonet for Softwareopdatering og dernæst følge vejledningen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.