Ifølge en avis fra Korea har Apple købt produktionsudstyr for flere hundrede millioner kroner for at sikre tilstrækkelig stor produktion af en nøglekomponent til den kommende iPhone 8. Apple har hverken egne fabrikker eller planer om at få det, så produktionsudstyret skal installeres hos andre leverandører, der leaser udstyret af Apple.

Det dyre udstyr skal bruges til produktionen af de fleksible kabler der forbinder iPhonens forskellige dele som skærm og kamera med hinanden. Det er den del der på engelsk kaldes for et circuit board - eller mere præcist "rigid flexible printed circuit board". I den kommende iPhone er denne del væsentlig vanskeligere at producere end tidligere, hvorfor Apple har måtte se lavere udbytte og dermed forsinkelse af de bestilte leverancer. En af de tre producenter, der var lavet kontrakt med, har desuden trukket sig igen. Det er det Apple vil rette op på ved at købe ekstra udstyr, som kan benyttes af nye leverandør, der ellers ikker har økonomien til selv at købe det avancerede udstyr.

Det forventes, at Apple præsenterer den nye iPhone i september.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.