Apple vil investere hvad der svarer til 2,2 milliarder kroner ($334 millioner) i en ny fabrik i Taiwan, der skal producere skærme baseret på microLED-teknologi. Skærmene skal bruges i kommende iPhones, iPads, Macs og Apple Watch. Investeringen sker i samarbejde med to producenter af henholdsvis LED'er og LCD-skærme.

Apple har nogle år drevet et forskningslaboratorium i Taiwan med fokus på miniLED og MicroLED og på en minifabrik i Californien har Apple arbejdet på at få gjort teknologi produktionsklar. Det er dét arbejde, der nu ser ud til at bære frugt.

Om microLED

microLED er en skærmteknologi, hvor de enkelte sub-pixels består af meget små lysdioder helt ned til en hundrededel af en normal LED. Sammenlignet med både OLED og LCD er microLED en overlegen skærmteknologi. Fordelen med microLED sammenlignet med de andre teknologier er mange. Skærmen kan blive tyndere, få en bedre farvegengivelse, få forøget lysstyrke, bedre kontrast og højere opløsning. Til gengæld er de vanskeligere at massefremstille og også dyrere.

Da produktionen netop er vanskelig, vil Apple til at starte med satse på miniLED. Det er i princippet samme teknologi, men med nogle lidt større lysdioder. En slags mellemting mellem OLED og microLED, kunne man kalde det.

Seks produkter på vej

Apple skulle have seks produkter baseret på miniLED på vej. De første kommer i år og resten i 2021. Det første produkter bliver en high-end udgave af 12,9" iPad Pro sidst på året. Herefter følger forskellige udgaver af iMac, MacBook Pro og iPad.

Der er også rygter om at Apple tester Apple Watch med microLED, men det kommer ikke til at ske i år.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.