Apple er begyndt den første prøveproduktion af den kommende iPhone 14 Pro. Det skriver Taiwan Economic Times. Det betyder, at Apple dermed har låst det endelige design fast i forhold til de forskellige prototyper, de ellers har kørt med side om side. Det er Apples største leverandør, Foxconn, der skal stå for produktionen af iPhone 14 Pro. Den regulære iPhone 14 skal produceres af Luxshare.

Det forventes, at iPhone 14 får et opgraderet design i forhold til det vi kender fra iPhone 13. Blandt andet forventes det at telefon bliver tykkere og at kameraet på bagsiden ikke længere vil stikke ud. Volumenknapperne på siden bliver runde, og der vil komme en ny rist nederst foran højttaler og mikrofon.

Det, der vil stikke mest i øjnene, er dog, at skærmhakket formodentligt forsvinder. I stedet kommer der et rundt hul til frontkameraet og Face ID-systemet. Enkelte rygter peget desuden på, at det fysiske SIM-kort forsvinder, og der derfor ikke vil være en simkortholder på siden.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.