
Apple har frigivet watchOS 6 til Apple Watch. Opdateringen byder på en række nyheder hvor de væsentligste er en ny dedikeret App Store og mange nye urskiver.
Den dedikerede App Store gør det muligt at installere apps direkte på Apple Watch uden brug af iPhonen som ellers var et krav tidligere. Apple Watch får i det hele taget mange flere apps herunder flere af Apples egne såsom Lydbøger, Lommeregner og Memoer. Ændringen betyder også at det er muligt at fjerne nogle af de indbyggede apps.
Der er også en del nye urskiver. Ifølge Apple indeholder denne opdatering flere nye urskiver end der er kommet fra lanceringen af det oprindelige Apple Watch og indtil nu. Blandt andet er der urskive der viser solens gang rundt på skiven.
Der er selvfølgelig også en række nyheder relateret til aktivitet og sundhed. Blandt andet en funktion, der kan måle og advare om (for) høje lyde i omgivelserne samt en funktion til at holde styr på menstruationscyklus.
Virker på disse enheder
watchOS 6 kan installeres på Apple Watch Series 3 og nyere. Apple planlægger at udsende en opdatering til series 1 og Series 2 senere.
Scroll ned for at se kommentarer
Efter opdateringen, kan jeg ikke se mine påmindelser på min App på Apple Watch serie 4, selv om jeg har dem på min iPhone og påmindelser er slået til. Når jeg åbner påmindelser på Apple Watch står der 0 påmindelser. Har andre det problem?
#Jørgen
Har du evt. prøvet at genstarte dit ur?
Nogle gange hjælpen en genstart på den slags problemer,
så det er bare et skud fra hoften.
Hej Kongsted, både ur og iPhone er genstartet, men ingen virkning øv øv
Jeg havde det samme problem, men ved åbningen af påmindelser blev jeg bedt om at opdatere til det nye system og så kom mine påmindelser.
Til gengæld vil Mickey Mouse ikke sige klokkeslettet mere efter opdateringen.
Eigil kan du se dine påmindelser på dit Apple Watch påmindelses App. Hos mig står der bare 0 på alle kategorier. Jeg opdaterede også i starten til det nye system i påmindelses App på iPhonen meeeeen