Apple har frigivet tvOS 10.0.1 til 4. generation Apple TV. Det er den første opdatering til tvOS 10 siden lanceringen i starten af september. Forud for frigivelsen, har Apple udsendt fire betaer, der ikke har budt på nogle nyheder.

Som versionsnummeret indikerer, er der tale om en mindre opdatering, der alene byder på fejlrettelser og ydelsesforbedringer samt selvfølgelig forbedringer i sikkerheden. De medfølgende release notes oplyser i hvert fald ikke om nogle regulære nyheder.

Opdateringen kan installeres over the air, det vil sige direkte på Apple TV via Indstillinger > System > Softwareopdtering. Har du slået automatisk opdatering til, behøver du ikke gøre noget, så sker det helt af sig selv.

Scroll ned for at se kommentarer