Apple frigiver firmwareopdatering til Apple TV-controlleren
Velkommen til 2021 hvor der kommer firmwareopdateringer til ens fjernbetjening. Apple har netop udsendt en til Apple TV.
Apples har udsendt en firmwareopdatering til den nyeste Apple TV-controller, det vil sige den der følger med den nyeste udgave af Apple TV 4K og Apple TV HD. Opdateringen har det interne versionsnummer 9M6772, hvor den tidligere udgave har 9M6336. Bemærk, at det ikke er det versionsnummer, du kan se i Apples TV's indstillinger.
Der er endnu ingen oplysninger om, hvad opdateringen indeholder. Der er formodentligt alene tale om at der bliver rettet nogle fejl eller lukket nogle sikkerhedshuller og altså ikke nogle decideret nye funktion eller ændringer.
Du kan ikke selv opdatere din controllers firmware. Der sker i stedet, som for AirPods, automatisk på et eller andet tidspunkt mens din Apple TV er på standby.