Apple frigiver at hav af forskellige opdateringer
Apple har frigivet en række opdateringer til alt fra Apple Watch over HomePod til Mac'en. I alle tilfælde er der tale om mindre opdateringer uden ret mange nyheder. Det gør dem dog ikke mindre vigtige eller væsentlige af den grund. Opdateringerne retter nemlig fejl, forbedrer stabiliteten og byder på sikkerhedsforbedringer. De gør altså generelt din iPhone og andre enheder bedre. Apple anbefaler da også, som sædvanlig, alle at få installeret de nye opdateringer.
Du kan se hvad opdateringerne byder på, og hvordan du opdaterer, herunder.
iPhone og iPad
Til iPhonen og iPaden har Apple frigivet iOS 13.3.1 og iPadOS 13.3.1. Opdateringen indeholder blandt andet en mulighed for at slå lokaliseringstjenester helt fra på de forskellige nye iPhone 11. De indeholder en ny U1-chip, der har vist sig at blive ved med at registrere lokationsdata, selvom man har slået det fra. Nu bliver det altså muligt at slå helt fra. Derudvoer er der en række småændringer og en hel del fejlrettelser hist og her.
Du installerer opdateringen via Indstillinger.
HomePod
Til HomePod, Apples smarthøjttaler der stadig kun fås i et begrænset antal lande, er der ligeledes frigivet version 13.3.1. Der er en række mindre fejlrettelser og ydelsesforbedringer samt Siri-understøtelse af indisk-engelsk.
HomePod installerer selv opdateringen.
Apple Watch
watchOS 6.1.2 til Apple Watch byder ikke på nogen nye funktioner og indeholder ifølge Apple kun vigtige sikkerhedsforbedringer.
Du installerer opdateringen via Apple Watch-appen på din iPhone.
Apple TV
Til Apple TV har Apple frigivet tvOS 13.3.1. Også her er der tale om en mindre opdatering, hvor Apple ikke nævner noget konkret, hvilket i øvrigt er helt normalt for opdateringer til tvOS. Vi må derfor gå ud fra, at der ikke er tale om andet end stabilitetsforbedringer og fejlrettelser.
Har du automatisk opdatering slået til, sker opdateringen af sig selv, ellers skal du gør det manuelt i appen Indstilinger.
macOS Catalina 10.15.3
Lige som de andre opdateringer, er det væsentlige i denne opdatering fejlrettelser. Blandt andet et par fejl relateret til den nye Mac Pro og Pro Display XDR. Der er også forbedret ydeevne ved videoredigering på 16" MacBook Pro (2019).
Elles er det mest interessante, at der i opdateringener tegn på at ny såkaldt "Pro mode", som man kan slå til i særligt krævende situationer. I Pro Mode ser systemet stort på energirestriktion og blæsernes hastighed. Apps vil blive hurtigere, men altså på bekostning af batteritid og blæserlarm. I øjeblikket er det ikke helt klart om funktionen frigives i denneo pdatering, men koden er der i hvert fald.
Du installerer opdateringen via Systemindstillinger.