Apple er ved at udvikle et 3D sensorsystem til iPhones bagside. Systemet vil være anderledes end det TrueDepth-kamerasystem der sidder på forsiden af iPhone X i dag. Det skriver Bloomberg. Ifølge deres kilder vil det være det næste store skridt i retning af at gøre iPhonen til den førende augmented reality-enhed.

Som sagt vil Apple bruge en anden teknologi end i TrueDepth-systemet. TrueDepth virker ved at der projiceres 30.000 usynlige prikker op ansigtet. Disse prikker aflæses via et infrarødt kamera hvilket giver en præcis kortlægning af dit ansigts struktur.

I stedet vil Apple bruge en metode kaldet time-of-flight (Wiki). Det virker i princippet på samme måde som et ekkolod i en båd. I stedet for lyd bruges bare lys. Det vil sige at iPhonen scanner ansigt med laserlys og måler tiden der tager før lyset bliver reflekteret. På den måde kan ansigts 3D-strukur kortlægges som et ekkolod kortlægger havbunden. Apples tests er stadig på et indledende stadie og kandet kan ende med at Apple dropper ideen igen.

Ifølge oplysningerne er der ikke planer om at ændre på teknologien i frontkameraet. Face ID vil i kommende iPhones benytte den samme teknologi som i den nuværende iPhone X.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.