I anledning af, at det i dag er 'Global Accessibility Awareness Day' (den internationale dag for digital tilgængelighed), oplyser Apple, at de senere på året lancerer endnu flere features for folk med forskellige handicaps. Opdateringerne kommer til alle Apples styresystemer på tværs af enheder. Funktionerne kan selvfølgelig bruges af alle.

En af de mest interessante nyskabelser er, at man vil kunne styre Apple Watch ved hjælp af håndbevægelser alene. Altså uden at røre ved skærmen overhovedet. Apple kalder det 'AssistiveTouch for Apple Watch'.

Med AssistiveTouch for Apple Watch kan man betjene uret uden at røre ved skærmen eller urets fysiske knapper. I stedet benytter Apple urets indbyggede gyroskop og accelerometer samt pulsmåleren i en kombination med avanceret maskinlæring til at registrere små muskelbevægelser, som igen benyttes til for eksempel at styre en lille cursor med på uret. Du kan finde en video, der viser funktionaliteten, i Apples pressemeddelse nedenfor.

Der kommer også forbedringer til Apples VoiceOver-skærmlæser, der vil kunne bruges til at fortælle hvordan en person er orienteret på billeder etc., og understøttelse af nye tovejs høreapparater. iPaden vil få understættelse af Eye-trackere fra tredjepart, så man betjene iPad med øjnene alene. Og meget, meget mere. Det er meget imponerende, så meget energi Apple lægger i at gøre deres produkter tilgængelige for alle. Så glemmer vi et øjeblik at flere af Apples produkter kun er tilgængelige for amerikanere.

Læs hele Apples engelske pressemeddelese her.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.