Apple: 3D Touch multitasking kommer tilbage i OS 11 senere
Funktionen hvor man kan bruge 3D Touch til multitask på iPhonen er kun midlertidigt forsvundet forsikrer Apples chef for softwareudvikling, Craig Federighi.
Mange brugere har undret sig over at muligheden for hurtigt at skifte mellem åbne apps med et 3D Touch i kanten af skærmen er forsvundet fra iOS med opdateringen til version 11. Heldigvis er funktionen ikke forsvundet for altid. Apples chef for softwareudvikling, Craig Federighi, fortæller ifølge MacRumors at funktionen kommer tilbage i en senere opdatering til iOS 11.
Ifølge Federighi har Apple været nødt til midlertidigt at fjerne funktionen på grund af en teknisk begrænsning, dog uden at gå nærmere i detaljer.
Opdatering 10/10-17: Funktionen er med i iOS 11.1 beta 2.