En af de mest savnede funktioner på iPhonen er uden tvivl muligheden for at låse displayet, således at skærmen ikke roterer når man drejer telefonen. Normalt går iPhonen og iPaden det, at den målet enhedens orientering og automatisk drejer displayet mellem landskabs- og portrætmode alt efter hvordan enheden vender. Super smart i 95% af tilfældene, men af og til når man for eksempel ligger på siden, ville en rotationslås være en god ting. Det har Apple nu indset og har derfor ændret funktionen på en af iPadens knapper. Billedet ovenfor viser Apples grafiske præsentation af knapper som det så ud tidligere (venstre) og nu (højre).

Den knap der før fungerede som mute-knap, fungerer nu som rotationslås. Det er den samme knap vi kender fra iPhonen, hvor den sidder lige over volumen-knapperne. Det betyder så også, at man ikke længere kan sætte enheden på lydløs med et enkelt tryk på en knap, men i stedet skal klare det via en software-knap eller simpelthen ved at skrue helt ned for lyden. Men Apple har altså vurderet at rotationslåsen var en vigtigere funktion end mute-knappen - i hvert fald på iPaden. Om vi vil se et lignende skift af iPhonens knap er nok mere tvivlsomt, da en lydløs-knap har en hvis funktion på en telefon.

Hvad siger læserne, hvilken af de to funktioner mener I skal tildeles knappen på henholdsvis iPaden og iPhonen?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.