
Tidligere på måneden lancerede Apple en ny udgave af iPhone SE. SE står egentligt for "special edition", men for kendere er SE ensbetydende med en prisvenlig iPhone.
Den oprindelige iPhone SE var kendetegnet ved at være en lille, kompakt mobil, og hører man til dem, der har håbet på at den nye iPhone SE også vil være det, bliver man slemt skuffet. Til gengæld er det også det eneste der kan sættes en finger på. Og bryder du dig ikke om små, kompakte iPhones, så er iPhone SE noget nær den perfekte iPhone på markedet lige nu.
Jeg har kigget nærmnere på den nye iPhone SE årgang 2020.
Velkendt design
Designmæssigt ligner den nye iPhone SE iPhone 8 en hel del. Som skrevet indledningsvis er mobilen vokset i forhold til den oprindelige iPhone SE. Skærmstørrelsen er således gået fra 4" til 4,7". Men den nye iPhone SE er stadig mindre end Apples andre iPhones og de fleste nyere Android-mobiler på markedet. Den er mærkbart smallere og derfor nemmere at holde om end de andre iPhones. Så selvom iPhonen SE er vokset, kan den med god ret stadig kaldes en kompakt iPhone. Grænsen for hvornår noget er kompakt, har bare rykket sig.
En ulempe ved den mindre størrelse er at der heller ikke er plads til så stort et batteri som i de større iPhones. Batteritiden er derfor ikke på niveau med de nyere iPhones.
Har man prøvet en af de nye iPhones med skærm til kant, virker rammen omkring skærmen på den nye iPhone SE stor. Kommer man fra en ældre iPhone, er det dog ikke noget problem. Til gengæld slipper man så for hakket i skærmen øverst, da kameraet og højtaler er bygget ind i rammen omkring skærmen. Den nye iPhone SE har også plads til hjem-knap og fingeraftrykslæser og har derfor ikke behov for Face ID. Om det er er frem- eller tilbageskridt er nok et spørgsmål om smag og behag. Personligt har jeg altid ment, at Face ID virkede som en eftertanke fordi Touch ID forsvandt, og ikke et mål i sig selv.
Moderne opladning - men den tilsvarende oplader mangler
En forbedring ved den nye iPhone SE er at den kan oplades trådløst samt at den understøtter hurtigopladning. Begge deler kræver dog at du selv anskaffer den nødvendige oplader. Der følger nemlig kun en standard 5W-oplader med i kassen. Det er lidt skørt. Apple burde for eksempel have vedlagt en 20W-oplader med USB-C.
Rent lydmæssigt hører iPhone SE til i toppen af mobiltelefoner - særligt i forhold til prisen. Den byder nemlig på stereolyd, hvilket er et særsyn i den klasse. Jackstikket til hovedtelefoner må man selvfølgelig kigge langt efter. Det løb er dog kørt for længst, så at blive ved med at hænge sig i det - som jeg har set visse anmeldere gøre - giver ingen mening. Irriterende, ja, men forventeligt.
Ganske fint kamera
En vigtig ting er kameraet. iPhone SE har et 12 megapixel kamera uden zoom, vidvinkel eller andre dikkedarer. Det kan ikke måle sig med flerkamerasystemet i Apples topmodeller, men sammenlignet med kameraerne med en enkelt linse i Apple andre iPhones er det markant bedre. Det tager ganske fine billeder med flotte farver. I dagslys, vel at mærke. Når lyset forsvinder ryger kvaliteten et niveau ned. Igen forventeligt, men acceptabelt. Vi skal huske på, at sammenligningsgrundlaget ikke er topmodellerne, men andre telefoner eller iPhones i samme prisklasse.
Ydelsesmæssigt er der ikke en finger at sætte på noget. iPhone SE har samme chip som iPhone 11-serien, det vil sige A13. Den er rigeligt hurtig. Kommer du fra eksempelvis en iPhone 8, som jo i sig selv kører fremragende, vil du aldrig opleve at du kører på sidste års hardware rent teknisk.
En vinder til prisen
Min konklusion er, at iPhone SE årgang 2020 er en fremragende telefon til prisen. Jeg tror ikke at nogen anden telefon kan matche den. Men tro ikke, at den kan sammenlignes med Apples topmodeller eller de bedste Androids, det kan den ikke. Men det er heller ikke meningen. iPhone SE er en prisvenlig folketelefon, hvor du for virkelig meget gennemprøvet teknologi for pengene. Skulle jeg selv ud og købe en ny iPhone ville jeg vælge iPhone SE, det er der ingen tvivl om.
iPhone SE kan eksempelvis købes hos Apple bilpriser fra 3.699 kroner (link).
ONX har en affilliate samarbejdsaftale med Apple. Hvis læserne køber noget efter at have klikker på vores link, modtager ONX en mindre betaling. Apple har ikke haft indflydelse på indholdet af denne artikel. Tak for støtten.
Scroll ned for at se kommentarer
Jeg er en af dem som synes de nye modeller af Iphones er for store og uhandy.
I dag har jeg en Iphone 8, og den synes jeg er lige i overkanten størrelsesmæssigt. Jeg har for vane kun et skrive med en hånd, og det går lige på Iphone 8. Jeg har også en arbejdstelefon, en Iphone XR, den synes jeg er uhandy og den kan jeg ikke benytte på samme måde med en hånd.
Jeg håbede på en Iphone SE telefon i traditionel størrelse, men når det nu er som det er, så overvejer jeg om jeg skal købe den nye Iphone SE, spørgsmålet er om det kan svare sig når jeg i forvejen har en Iphone 8.
Mht. Iphone 12, så er 5G interessant, men der er umiddelbart for meget der ellers taler i mod, nemlig pris og størrelsen, og hvis 5G er den eneste nye afgørende feature så er det ikke interessant pt.
Da jeg høre meget radio og musik direkte fra højtalerne, så har jeg lige et spørgsmål, er lyden/højtalerne på den nye Iphone SE bedre end på Iphone 8?
@Morten
Har du en velfungerende iPhone 8 og er tilfreds med den, så behold bare den. Bortset fra processoren er de i det store hele identiske. Også på lydkvaliteten. Den helt store fordel ved iPhone SE er prisen, men den kan jo ikke stikke den iPhone 8 du allerede har købt og betalt. iPhone SE er en sindsygt god telefon til prisen, men har du en god iPhone 8 med en fornuftig batteritid tilbage, så er det ikke meget ekstra du får får de 3.700 kroner. Var det mig, ville jeg vente til min nuværende iPhone gik i stykker. Men trænger din iPhone 8 til at blive udskiftet, så køb trygt en ny iPhone SE. Men forventet ikke noget revolutionerede nyt. Så skal du have fat i en af dem med skærm til kant.
@Martin
Tak for dit besyv, ja jeg tror du har ret, mit problem er de store skærme, dem er jeg ikke vilde med, jeg synes de er uhandige og fylder for meget i lommen, men jeg vil jo gerne have alle features og opgraderinger alligevel. Der er i princippet ingen grund til at slække på dem bare fordi telefonen er mindre, med mindre fysikken selvfølgelig går ind og forhindre det. Faktisk håbede jeg på en Iphone Nano en gang, men det gik så den helt modsatte vej. :)
Mit ønske til fremtiden, nok når batterierne er væsentligt bedre, det er en projektionsfeature, hvor både tastatur, mus/trackpad og skærm kan projekteres og så en computermode i IOS, så man kan switche over i måske MacOS, og så kan bruge både Ipad og Iphone som rene computere også.
Jeg har nu haft min nye SE i en uge, og er helt vild med den.
Som @Morten er jeg også en af dem der har ventet på en ny SE i SE størrelse, da min gamle SE enten skulle udskiftes eller have et nyt batteri, som efter 4 års drift efterhånden ikke holdt helt fantastisk mere.
I forhold til den gamle SE er lyd kvaliteten forbedret og lydstyrken i højtaleren MEGET MEGET højere, hvordan det er i forhold til en 8'er ved jeg af gode grunde ikke.
Vil lige sige at Product RED udgaven er RØD!!!!!