Analytiker: Tre nye iPhones i år i nye størrelser - to af dem understøtter 5G
I lighed med sidste år planlægger Apple at lancere tre iPhones i år. Det mener analytikeren Ming-Chi Kuo, i hvert fald. To af de nye iPhones er afløserne til topmodellerne iPhone Xs og iPhones Xs Max, mens den sidste skal afløse den lidt billigere iPhone Xr.
De to første bliver på 5,4 tommer henholdsvis 6,7 tommer. Den første er mindre end iPhone Xs (5,8”), mens den anden er større end iPhone Xs Max (6,5”). Der kommer med andre ord et større spænd i skærmstørrelsen på de to iPhones. De tredje lidt billigere iPhone bliver som i år på 6,1 tommer. Alle tre nye iPhones vil få OLED-skærme. Det er anderledes end sidste år, hvor kun de to topmodellerne havde OLED-skærme, mens iPhone Xr måtte nøjes med en lidt ringere LCD-skærm.
En anden ændring er at de to topmodeller vil få understøttelse af 5G. Den sidste kommer som i dag “kun” med LTE-understøttelse. Først i 2020 forventes det at alle Apples iPhones vil understøtte 5G. Kuo mener i øvrigt at Apple vil være klar med sin egen 5G-modemchip i 2022 eller 2023.
De tre nye iPhones forventes lanceret engang i løbet af efteråret - formodentlig i september.
Opdatering: De nye iPhones med 5G kommer først i 2020 og ikke i år, som jeg ellers har skrevet. Jeg læste forkert da jeg skrev artiklen.