En af de mest spændende nyheder i årets iPhones, som Apple forventes at afsløre til aften, er muligheden for at bruge iPhonen til at oplader andre trådløse enheder med. Nu tyder meget dog på at netop denne feature ikke bliver til noget alligevel.

Analytikeren Ming-Chi Kuo, der ofte er ret præcis i sine forudsigelser, oplyser nemlig nu at denne tovejs-opladning alligevel ikke bliver til noget. Apple har ganske enkelt ikke kunne få det til at virke så godt som ønsket. Effektiviteten skulle være alt for lav.

Andre ting som heller ikke bliver til noget er ifølge Kuo understøttelse af Apple Pencil og skifte fra Lightning til USB-C. Specielt det sidste har der været snak og forhåbninger om efter at Apple inkluderede USB-C i iPad Pro'en. Men på iPhonen holder Apple altså fast i Lightning. Til gengæld kommer to af de nye iPhones med en større 18W-oplader med USB-C-port. Dertil skal man bruge et nyt kabel med USB-C i den ene ende og Lightning i den anden.

Uanset hvad det nu ender med skal vi ikke vente længe. I aften afholder Apple presseevent hvor de nye iPhones bliver præsenteret.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.