Den kommende iPhone 8 vil få et nyt revolutionerende kamerasystem bestående af tre forskellige moduler på forsiden. Det ene modul vil være et kamera og derudover vil det få en infrarød sender og infrarød modtager. Det mener analytikeren Ming-Chi Kuo. Ideen med det nye kamerasystem er at kameraet derved vil kunne scanne omgivelserne i 3D.

Systemet vil eksempelvis kunne lokalisere og måle afstanden til et objekt placeret foran det. På grund af 3D-scanningen kan en cirkel adskilles fra en bold og et billede af et ansigt kan adskilles fra et rigtigt ansigt. Noget Apple forventes at bruge i sikkerhedsøjemed. Der er nemlig rygter om at Apple vil inkludere ansigtsscanning som et supplement eller erstatning for fingeraftrykket via Touch ID.

Teknologien bygger på algoritmer fra firmaet PrimeSense som Apple købte i 2013. Når kameraet tager et billede vil det inkludere dybdeinformationer målt med infrarødt lys, så man kan få et præcist 3D-billede. Da det netop kommer til at sidde på iPhonens front, skal vi ikke forvente at det skal bruges til at tage almindelige 3D-billeder med. Det er alene beregnet som en sikkerhedsfunktion der vil gøre det nemmere og mere sikkert at låse sin iPhone op.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.