7 ud af 10 populæreste telefoner hos 3 er iPhones
Teleselskabet 3 har sendt mig top 10-listen over deres mest solgte mobiltelefoner. Denne gang for december. Alt er helt som det plejer. Og dog, for denne gang er Apple endnu mere dominerende end de plejer med hele syv telefoner på listen herunder de tre øverste.
Denne gang er det telefonen på billedet øverst der ligger nummer et, nemlig iPhone 6S, som 3 har solgt op til jul til en særlig god pris. Den er efterfulgt af to af Apples nye iPhones, flagskibet iPhone Xs og den billige iPhone Xr. Den tredje nye iPhone, iPhone Xs Max, ligger lidt længere nede på listen som nummer 7. Samsung har denne gang en enkelt telefon med på listen. Det samme har Huawei og OnePlus.
Top 10 over de mest solgte telefoner hos 3 i december 2018
- iPhone 6S
- iPhone Xs
- iPhone Xr
- Huawei P20 lite
- iPhone X
- iPhone 8
- iPhone Xs Max
- iPhone 7
- OnePlus 6T
- Samsung Galaxy S9
David Elsass, direktør for privatkundemarkedet hos 3 siger dette om månedens top 10:
”Der lå rigtig mange iPhone 6S’ere under de danske juletræer i år. iPhone 6S var nemlig frontfigur i vores julekampagne, hvor den var iscenesat som årets julegave. Vi tilbød kunderne en rigtig god smartphone til en skarp julepris, som passede til manges gavebudget. Og det var populært. Huawei P20 Lite var også med i julekampagnen, og det gjorde, at den røg direkte ind på en flot fjerdeplads på salgslisten.”