35% mere batterikapacitet i Apple Watch 2
Et billede af et batteri, der skulle være beregnet til 2. generation af Apple Watch er blevet lækket på nettet. Batteriet er til 42 mm-udgaven af Apple Watch og har en kapacitet på 334 mAh. Det skal sammenlignes med det nuværende batteris kapacitet på 246 mAh. Det er en forøgelse på godt og vel 35%. Der er ingen oplysninger om hvorvidt 38 mm-modellen får samme forbedring, men mon ikke det er tilfældet.
Det interessante i dette er ikke så meget den forøgede batterikapacitet i sig selv.
det interessante er, at Apple Watch er den af Apples enheder der har mindst behov for øget batteritid. Apple Watch vil ikke blive en bedre enhed at af få 35% bedre batteritid. Når Apple alligevel vælger at øge kapaciteten, indikerer det kraftigt at Apple vil inkludere ny hardware, der har brug for mere batteri. At uret med andre ord ikke vil få bedre batteritid, men at den forøgede kapacitet går til en mere strømkrævende hardware. Mest sandsynlig er det, at det er en GPS-modtager, der er tale om.
Ifølge rygterne vil Apple Watch 2 blive lanceret senere på året.