
Ifølge rygterne skulle Apple være klar med 2. generation Apple Watch på et event i marts næste år. Det overrasker personligt mig en smule, hvis det skulle blive tilfældet. Et smartur er efter min mening ikke i en kategori, der nødvendigvis skal opdateres hvert år. Det bør have en væsentlig længere holdbarhed. Nu spiller det dog ingen rolle, hvad jeg forventet, så lad os lege lidt med tanken. Lad os sige, at Apple har et nyt ur klar i kulissen, og lancerer det i marts. Hvilket er mindre end et år efter det første landede i butikkerne.
Elektronik forældes - med er Apple Watch et ur eller en computer?
Hvordan stiller det de eksisterende kunder? Selvfølgelig ved alle, at elektronik er forældet i samme øjeblik, det er købt. For nogle produkter sker det hurtigere end andre. En fire år gammel Hifi-forstærker holder formen noget bedre end en fire år gammel iPad. Men det er bare et spørgsmål om tid. Al elektronik vil per definition blive gammeldags i takt med udviklingen. Det kan ikke komme bag på nogen, og det bør ikke være noget man brokker sig over. Sådan er vilkårene.
Men derfor kan man alligevel godt føle sig som en idiot, når man dagen efter at have købt et Apple-produkt opdager, at de lancerer et nyt smarterede produkt med flere funktioenr til en bedre pris. I sidste ende er det dog en præmis, og noget man til dels kan sikre sig mod ved at følge lidt med i nyhedsstrømmen - eksempelvis på en side som iPhoneguide.
Lige præcis med Apple Watch vil jeg dog mene, at tingene forholder sig lidt anderledes. Netop ure er nogle af de produkter, der bliver aller mindst gammeldags som tiden går. Nogle af dem bliver faktisk mere værd. Det er selvfølgelig et særtilfælde, men Apple læner sig med Apple Watch meget op af hele terminologien og traditionen omkring ure. Et ur - uanset om det så er et smart et af slagsen som Apple Watch - bør ganske enkelt ikke blive forældet på et år. Jo, kostede det 699 kr overlevede vi nok at købe et nyt hvert forår i tidens tern. Men mange Apple Watch-modeller er jo dyrere end en iPhone. Nogle af dem koster endda mere end en bil. Der er med garanti nogen der vil stå med et lidt stivnet smil, når Apple trækker næste vidunder op ad hatten til foråret.
Vil Apple gøre noget?
Ja, præmisserne er kendt. Folk har selv truffet valget og så videre. Men uanset hvem der bærer skylden, så vil Apple stå med problemet, hvis kunderne føler sig snydt. Kunder der føler sig snydt er ikke de mest loyale kunder man kan tænke sig. Hvor mange gange kan Apple sælge et nyt guldur til den samme mand? Mit gæt er ikke ret mange gange. Tilsvarende for alle os andre med de lidt billigere ure. Har Apple os i tankerne, eller er det business as usual? Forventer Apple at folk opdaterer deres 8.000 kr dyre apple Watch en gang om året, som mange folk gør med iPhonen? I såfald tror jeg Apple vil blive overrasket. Jeg tror dog også at Apple er helt klar over dilemmaet, men risikoen for at de mest ivrige af deres kunder bliver skuffede. Det er en ret sot risiko at løbe.
En måde de kunne løse tingene på er, at lade folk ombytte deres gamle ur til et nyt mod en rimelig ombytningspris. Remmen kunne man jo i princippet beholde. Med sådan et tilbud, vil Apple komme kunderne i møde. Signalere at de godt er klar over, at situationen omkring et dyrt Apple Watch er lidt speciel, men at de ikke lader kunderne i stikken med et gammelt ur til flere tusinde kroner. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at ret mange folk er villige til at acceptere så stor en afskrivning på et Apple Watch, som tilfældet vil være, hvis der kommer et nyt hvert år, og Apple ellers ikke gør noget.
Ur eller håndledscomputer?
Hele problemet er jo, at den høje pris for Apple Watch til dels er begrundet med, at det er mode. Man betaler ganske enkelt en overpris for det tekniske produkt for at være moderne. Man kan godt acceptere at værdien af ens MacBook falder, når der hvert år kommer en ny. Man man gider ikke acceptere, at man skal betale eksempelvis 5.000 kr for et ur, der kun er moderne i et år, når mange andre ure holder værdien i en menneskealder.
Lige præcis derfor er det ret interessant hvad Apple gør. Holder de fast i at Apple Watch skal læne sig op af urbranchen, eller er det bare en håndledscomputer, der forældes i samme takt som iPhonen? I såfald, hvorfor skal den så være så dyr?
Personligt glæder jeg mig til foråret. Både med hensyn til hvad et nyt ur bringer, og i forhold til hvordan Apple har tænkt sig at håndtere lanceringen i forhold til de eksisterende kunder. Jeg tror simpelthen, at Apple er nødt til at gøre et eller andet for at sikre at kundernes værdi af Apple Watch strækker sig noget længere end 12 måneder. Men vi får se.
Scroll ned for at se kommentarer
Jeg kan ikke være mere enig, jeg er noget overrasket over hvis der skulle være et nyt på vej da jeg havde set det lidt som det nye hobby projekt. Dog kunne jeg på den anden side godt forstille mig det, da jeg er ret sikker på at apple har lært noget om ikke meget af deres begynder fejl med den første model, som de gerne vil rette op på.
Jeg syntes uret er fedt, jeg er glad for det! Men hånden på hjertet, så er det for langsomt, ALT for langsomt. Siri virker markant dårligere på uret end på iPhonen. Påmindelser/notifikationer hakker eller vises ikke korrekt, plus 3. parts appes stadig loader for sløvt, selvom de er skrevet til Watch OS2.
Personligt er jeg glad for jeg ikke har givet 10k for det sorte ur i rustfrit som jeg gerne ville ha, og kun tog en sports model. For er sikker på der kommer et mere fikst ur, med GPS, bedre performance og måske lidt bedre batteri i 2. gen.
Det kan være de kan rette meget med software, men efter snart et år hvor vi stadig er på kun V2.1 så tror jeg ikke på det.
Du har en pointet. Omvendt er det et så stort et problem ?
Der kommer en ny model med flere features - ja og hvad er de ? Det er vel ret afgørende.
Det var jo ikke et problem for mange at deres Ipad 1 kom i en version Ipad 2 hvor der var kamera i samt den alm. tekniske udvikling.
Læser du dette fora igennem :) - Så er der jo en del som ville vente til version 2 - før de ville købe.
Så en ny model er vel mere beregnet på dem som ikke har købt - endnu.
Ville jeg upgrader til den nye version ?
Ikke umiddelbart. Jeg har de sidste år kun haft S modellerne - så følger jeg samme mønter her - betyder det at jeg skal afskrive mine ca. 3.600 minus det jeg evt. kan sælge uret for. Over 24 måneder.
Vores Ipad 2 er kun for nyligt blevet opdateret til Ipad Air 2.
Kigger jeg på min Ipad Pro - så regner jeg heller ikke at opdater den om et år hvis/når der kommer en ny model.
Men det udslagsgivende vil klart være - hvad tilbyder den mere ? Noget som er vigtigt for mig.
Jeg glemmer i hvert fald skuffelsen fra dengang hvor jeg købte min iPad3, og jeg havde dårlig pakket den ud, før Den nye iPad udkom.
Kæft mand hvor var jeg skuffet.
Har ikke købt ny iPad siden, for jeg har været lidt bange for at det skulle gentage sig.
Men nu er min iPad3 efterhånden så sløv at hvis den skal lave noget, så starter jeg på det når jeg går i seng, og så er den klar når jeg står op ;)
Men altså, nu sprang de jo iPad'en over sidste gang, så mon ikke der kommer en ny i 2016. Og så hopper jeg nok på.
Men for at vende tilbage til emnet.
Så vil jeg også mene at ure til de priser ikke skulle opdateres hvert år.
Og det er faktisk også frygten for en opdateret udgave efter et år der går at jeg ikke har købt mig et Appleur.
Skuffet? Så er det det forkerte marked at bevæge sig ind. Det er en computer og ikke et mekanisk stykke legetøj. Da iPhone'en blev lanceret var den nærmest ikke færdig, men mere et fænomen som skulle forfines, men give markedet noget nyt. Strategien var at forfine og gøre produktet mere og mere perfekt og ikke lancere og afvente tiden. Jeg ville netop forvente samme strategi for Applewatch, og af selv samme årsag afventer jeg som regel en generation før jeg hopper med for at få fjernet de værste fejl og mangler, men at det ville værdiforringes efter et år kan ikke komme bag på nogen imho.
Jeg er ikke specielt overrasket over, at Apple efter sigende kommer med et nyt ur allerede i begyndelsen af 2016. Det er jo en cyklus, som vi har set før.
Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er sur røv, når man nu lige har købt et smartur til 8.000 kroner.
Der er tre årsager til, at jeg ikke har købt Apple Watch.
1. Jeg er ikke synderlig begejstret for designet (ligegyldigt, I know)
2. Det er i mine øjne en computer, der forældes hurtigt (og det leder til punkt 3)
3. Det er 1. gen., og det er forventeligt, at der sker hurtige og markante ændringer i løbet af bare én til to generationer.
Hvis jeg på et tidspunkt springer på vognen, vil jeg sgu være sikker på, at uret er så hurtigt og så smart, at jeg ikke nødvendigvis har lyst til at købe et nyt året efter.
Det samme skete med smartphones. Apples 1. gen. iPhone er jo ulidelig langsom og utrolig begrænsende, men med et par opdateringer var telefonen faktisk så god, at den sagtens kunne bruges i et par år eller tre. Min iPhone er en 5'er, og den kører uden problemer endnu.
Det samme sker med tiden med Apple Watch. 3., 4. eller 5. gen. bliver så hurtig, så gennemført og så "fremtidsikret", at lysten til at opdatere daler.
Jeg ved, at det ikke hjælper de kunder, der var first movers, men det forklarer mit valg.
Med hensyn til Apple og 2. gen. af Watch, så tror jeg sgu, at Apple bider i det sure og opdaterer produktlinjen uden mulighed for at opgradere allerede solgte ure. Det er jo sådan, gamet er.
Da 2. gen. af iPhone kom på markedet i 2008, blev eksisterende kunder jo ikke tilgodeset.
(Det skal dog siges, at jeg bestemt ikke afviser, at der laves en specialaftale, der hjælper kunder, der har købt Edition-udgaven, der koster mere end en normal familiebil).
Jeg mener jo helt klart at uret trænger til en ordentlig omgang forbedringer, og jeg synes ikke det er meget, det rører på sig med fornyelse, opdateringer etc.
Jeg elsker feks hver gang iPhone får En ny version, om det så er 9.1 til 9.2, men så sker der lidt forandring.
Der er manglende wifi og gps i, 100%
Og så synes jeg uret kører for sløvt, set i lyset af årstal, samt teknikken idag, og hvad der ellers er.
Så kunne Apple egen aktivitets/trænings app godt trænge til en kærlig hånd. Der er ikke mange muligheder. Savner lidt en fitness/styrketræning tracker, i stedet for bare "anden" som valgmulighed.
De andre apps som så har denne mulighed, tænder så bare ikke for pulsmåleren, eller synkronisere ikke ordenligt med myfitnesspal, som for mig er vigtigt.
Så jo uret kunne godt bruge en Update.
Men når det så er sagt, så vil jeg alligevel, blive ret skuffet, på en måde, hvis der allerede kommer et nyt ur. Jeg købte mit så snart det var tilgængeligt i dk, og så synes jeg det er mange penge (3500kr) for noget jeg ikke rigtigt (og mange andre) synes nogensinde, har været 100% optimalt. Hvis de så bare prøvede at gøre et eller andet med nogle flere updates, ja et eller andet.
Det er absolut ingen kritik, for jeg er glad for uret, det mangler bare lige den sidste lille finjustering, og det mener jeg ikke sker, ved "bare" at sende et nyt på gaden.
Men omvendt trænger det også.
Jeg vil dog ikke hoppe med på vognen som jeg gør med iPhone og iPads, hvor jeg får den sidste nye i hus. Det er helt sikkert.
Men jeg vil klart overveje, at købe det nye ur, hvis det får wifi, gps og ja bare bliver mere selvstændigt.
Jeg synes det er en skidt løsning, at iPhonen skal være "hoved computeren" for uret. Det er ikke Apple.
Nå men jeg er sådan set for og imod.
Dog vil jeg mere total modstander, hvis det er produkt de har tænkt sig at lancere, hvert år.
Forestil jer/dig at have købt 100.000 kr uret, og du allerede fik af vide at nu kommer der et nyt. :-)
Av!
Man skal jo huske, at selvom der kommer en ny model, bliver det man har ikke pludseligt ringere :-)
Jeg er fotograf, og selvom der er længere mellem nye prof modeller af kameraer, så er det jo samme sag. Jeg skifter kun hvis det jeg har går i stykker, eller der kommer noget i den nye model, som jeg har savnet vildt
Min teori er, at det "rigtige" Apple Watch kommer inden sommer. Det vi har nu, er blot en "prototype".
Der skete fuldstændig det samme med iPad'en. iPad 2 var markant bedre end 1'eren - og de beholdt 2'erens formfaktor lige indtil iPad Air forrige år. Og iPad 2 kan stadig opdateres med iOS9 (omend den synger på sidste vers). iPad 1 derimod har vist ikke fået opdateringer siden iOS 6. Reelt var iPad 1 en avanceret prototype.
Jeg var klar over dette da jeg valgte at købe Apple Watch, derfor købte jeg også bare den billigste model. Kommer der et nyt og markant federe ur vil jeg nok opgradere, men derefter forventer jeg heller ikke at opgradere hvert år. Måske hvert 3. - 4. år.
Spændende bliver det i hvert fald :-)
Jeg købte Watch så snart jeg kunne - det er et helt nyt produkt og jeg har købt det for at prøve at forstå det. (min erfaring er at dem der aldrig har haft Watch ikke "ved" hvad det er)
Det er sur røv at kunne konstatere at det er forældet efter et par år, men det vidste jeg. Hvis man køber en førsteudgave så bør man være klar over det. (det samme skete med iphone og ipad) Jeg glæder mig til det nye Watch der komme, selv om jeg ikke ved hvad det kan, men der er mange muligheder for forbedring.
Det giver slet ingen mening at undlade at købe elektronik fordi der på et tidspunkt kommer en bedre/hurtigere dims om et år. Hvis dimsen kommer snart, så overvej om du kan vente - Når vi nu hører rygtet om et nyt Watch så undersøg lige hvor lang tid der går før du kan købe det der hvor du vil handle - man kan måske købe i udlandet straks når uret kommer hvilket måske er 2 md. efter præsentationen altså maj og hvis man vil købe det i DK så er det nok nærmere august - der er altså NU 9 md. til du måske kan købe et nyt Watch i DK - måske - jeg kunne ikke vente - kan du ?
Afskrivningen på Watch er vel ikke meget større end på iphone/ipad/mac - det koster at have det bedste!
Det er iøvrigt en super spændende idé at Apple tilbød en fordelagtig byttepris - men det skete jo ikke med iphone og ipad da iphone3g og ipad2 kom frem - såå - næppe.
For 5 år siden købte jeg et brugt Omega Speedmaster til 10.500,-
I dag handles denne model til ca. 20.000,- .... så hvis i er trætte af afskrivningen på jeres smartwatches, så skal i bare købe jer et rigtigt ur istedet ;-)
@David Skov Hansen
Jeg er til dels enig. Men hvor den første iPhone kostede $399 (eller var det kun $199?), så har de feste folk givet betydeligt mere for deres ure. Måske med en forventning om, at det ville holde nogle år. Om den forventning så er berettiget eller uberettiget er ligegyldigt. Apple har et problem uanset hvad, hvis kunderne er skuffede og føler deres køb bliver for hurtigt forældet.
Jeg har været på 1. iPhone. Fik fuld valuta for pengene og var ikke skuffet, da der kom en ny. Den havde allerede tjent sig hjem. Jeg var på 1. iPad. Samme billede. var ikke skuffet, da toeren kom. Men med uret synes jeg det er anderledes, fordi Apples retorik lægger op til at man køber noget mere langtidsholdbart. Der er jo ingen der ville smide 100.000 kr efter en iPad uanset om den så var i guld eller platin. Ure er bare en anden kategori, hvor man forventer lidt længere livscyklus. Det må Apple enten reagere på - eller ændre retorikken, så Apple Watch bliver til Apple Håndledscomputer-der-forældes-i-samme-takt-som-iPhonen-bare-så-du-ved-det. ;-)
Selvfølgelig tager vi lidt sorgerne på forskud. Jeg tror egentlig ikke Apple Watch 2 vil være en ret stor forbedring. Så meget er der ikke sket teknologisk siden lanceringen af 1'eren. Mange af de ting som GPS osv. tror jeg heller ikke på kommer i næste udgave.
@Martin Wolsing
Jeg er helt enig i, at Apple har framet Apple Watch som en timepiece a la finere urmærker, og det kan helt bestemt ramme som en boomerang, når det viser sig, at Apple Watch "bare" er en minicomputer, man bærer på armen. Specielt hos de kunder der har smidt boksen for guld-versionen, der på få måneder er forældet.
Apple Watch får en kæmpe overhaling. Det er jeg ikke i tvivl om. Se på, hvordan udviklingen fra 1. gen. til 2. gen. iPhone gik - og det samme for iPad. Apple kan simpelthen ikke lave en opgradering på uret uden at imødegå nogle af de kritikpunkter, der er.
Det gælder hastigheden, der skal forbedres (bedre processor, mere ram). Den manglende GPS. Løsrivelsen fra telefonen. Plus eventuelt en slankekur og forbedret batteritid.
Hvis de punkter ikke opfyldes/løses i løbet af 2. eller 3. generation, tror jeg simpelthen ikke på, at uret bliver andet end en gadget og et hobbyprojekt, da det netop er det, der gør, at uret kan stå alene og bruges som mere end en forlængelse af telefonen.
Jeg udelader bevidst kamera-funktion, da jeg ikke kan se, hvem der vil bruge FaceTime eller tage billeder med sit ur. Se bare på Samsungs ur.
@marknmeeks
100% enig. Apple har åbenbart fattet at deres ur er langt bagefter med manglende GPS og afhængighed af telefonen.
Det er årets joke at man lancerer et smartur i en "sports" version og den så ikke har GPS..:-)
@Tryp
Hvad er det, der er en joke? Og hvad er det Apple har fattet? Jeg er nysgerrig.
Der er da ingen tvivl om, at GPS ville være fint. Wi-Fi og 3G ville også være fint. Det samme ville bedre batteritid og en mindre formfaktor. Og kamera og mere RAM og en kraftigere processor. Jeg ville elske det.
Det kan bare ikke lade sig gøre med den nuværende teknologi. Apple har nogle af verdens bedste ingeniører ansat. De er formodentligt ikke idioter alle sammen. At kalde det en joke, synes jeg er at stramme den, og tegn på manglende forståelse for de tekniske problemer der er med at klemme så meget ned i så lille en enhed.
Har du i øvrigt prøver uret? Manglende GPS var også min største anke, men efter at have løbet med uret omkring 10 gange må jeg indrømme, at til det formål spiller den ingen rolle. Når jeg løber med uret (uden en iPhone) er det overraskende præcis i sin distancemåling. Jeg ville ikke tro det, hvis ikke jeg selv havde set det. Jeg ville ikke ofre dårligere batteritid eller et større ur for at få GPS.
For mig er uret en fuldmodent produkt, og jeg har faktisk svært ved at se, hvordan Apple kunne gøre det bedre, uden at det koster på andre punkter som batteritid og størrelse. Det eneste jeg reelt ønsker er er responsen bliver lidt hurtigere, når man vil åbne en app. Jeg savner også en del funktioner i softwaren, men det ændrer ny hardware jo ikke på.
@marknmeeks
Jeg tror slet ikke pointen er at uret skal kunne stå alene for nuværende. Jeg ser frem til den dag uret kan erstatte iPhonen fuldt ud, men den ligger ikke lige for.
Apple Watch er dog et langt mere modent produkt end den 1. iPad, der også var langt mere modent end den 1. iPhone. Simpelthen fordi det bruger teknologi, der bygger oven på disse. Derfor har jeg svært ved at se, at Apple kan revolutionere ret meget. De fleste ting i Apple Watch er jo ting, der netop er blevet forfinet i iPhonen de sidste 5-6 år allerede. Jeg tror Apple Watch vil få mindre opdateringer ligesom vi nu kender det fra iPhonen og iPaden, og at man derfor ikke føler at sidste års model er noget stort handikap.
Mig bekendt er det eneste Android-baserede ur med indbygget GPS Sonys SmartWatch 3.
Men har du tjekket størrelsen og vægten?
Det vejer 38 gram. Apple Watch Sport vejer 25 g (38 mm) og 30 g (42 mm). Det er op til 52% mere end Apple Watch.
Størrelsen er 51 x 10 x 36 mm. Det er voldsomt meget højere end Apple Watch, der jo er 38 mm eller 42 mm.
Det ser mpske godt ud på billeder, men lige så snart man ser det på en arm (specielt sin egen) ser man hvor stort det er, og at dét er prisen for ekstra hardware. Personligt er det ikke en pris jeg vil betale for at få GPS.
@Martin
Jeg kan kun give dig ret i det med løb uden telefon. Det er meget overraskende så præcis den er på 10km. Her taler vi 100-150 meter den måler forkert.
Og det man kan ligge en Play lister over på uret, og så bruge et par små Bluetooth headset in-Ear, på løbe turen.
Synes jeg er mega genialt.