Jeg har i et stykke tid gjort brug af Pintic, hvis jeg ville have et print af mine billeder taget med iPhonen. Printic er en fantastisk måde at udskrive og dele billeder på fra en iPhone. Det eneste man skal gøre, er at vælge mellem sine billeder og et par dage senere, vil man modtage en orange kuvert med ens prints i. Så enkelt er det faktist.

Det er en genialt måde at sende et julekort på. Et personligt billede af eksempelvis ens børn er et sikkert hit hos bedsteforældrene. Om det så er hjemme i stuen med nissehue på eller fra en tropeø med badebukser spiller ingen rolle. Et personligt kort bliver altid værdsat.

Først og fremmest skal man selvfølgelig installere Printic-appenpå sin iPhone. I appen vælger man et eller flere af ens billeder i kamera-rullen, og tilføjer eventuelt en lille tekst til billedet. Teksten bliver printet under billedet, der kommer til at minde om et af de gamle polaroid-billeder, med en hvid ramme rundt om billedet.

Når man er klar betaler man med sit kreditkort. Man har mulighed for at købe et antal credits, så man ikke skal have kortet frem, hver gang man ønsker at købe et nyt billede. Et par dage senere modtager man billedet. Det er printet på blankt fotopapir - og kvaliteten er ganske udemærket.

Prisen er 3 credits (1,59 euro) for et billede inklusive forsendelse. Bestiller man flere billeder, er prisen 1 credit (0,39 euro) for hvert yderligere billede. Man har også mulighed for at bestille en kalender med 12 billeder for 14,90 euro eller en boks med 50 billeder for 19,90 euro. Disse billeder leveres i en fin orange boks.

Jeg har prøvet at bestille et par gange, og leveringen sker inden for 2-3 dage og kvaliteten er som sagt udemærket til den slags brug.

Printic kan hentes gratis i App Store

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.